Unges deltagelse i civilsamfundet En guide til vellykket ungeinddragelse 2 Redaktion: Anja Radeka, Julie Lykke Nielsen og Alma Vedersø Mengel Udgivelsesår: November, 2025 Udgiver: Dansk Kvindesamfund Udarbejdet med støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråd Grafisk Design: Sesil Knage | www.sesilknage.dk Foto: Malene Nelting | www.malenenelting.dk Kontakt Niels Hemmingsens Gade 10, 1153 København sekretariat@danskkvindesamfund.dk tlf: +45 33 15 78 37 Kære læser Denne pjece er udviklet for at styrke Dansk Kvindesamfunds arbejde med at engagere unge, og give os et bedre udgangspunkt for at skabe rammer, der reelt understøtter unges deltagelse i civilsamfundet. Gennem arbejdet med pjecen har vi fået et dybere indblik i, hvad unge efterspørger, hvad der motiverer dem, og hvilke barrierer de oplever i mødet med organisationer som vores. Pjecen skal dermed fungere som et praktisk redskab til os selv og andre organisationer, der ønsker at nå ud til flere unge. Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men vi har bestræbt os på at skabe bredde i deltagergruppen både, når det gælder køn, alder, etnisk baggrund, uddannelsesniveau og geografi. Pjecen bygger på en kvalitativ interviewundersøgelse med 10 repræsentanter fra organisationer, der alle arbejder med unge, og 22 unge mellem 16 og 30 år fra hele landet. Interviews med unge er anonymiseret. Det er både unge, som er aktive i civilsamfundet, og unge, som ikke er, der deler deres perspektiver på, hvad der er vigtigt for at engagere og fastholde dem. De fleste af de adspurgte unge har erfaringer med at engagere sig. De organisationer, vi har valgt, er ligeledes udvalgt for at afspejle den mangfoldighed, unge kan møde i civilsamfundet, det er alt fra politiske ungdomsorganisationer til frivillige sociale foreninger, kulturaktører og natur- og miljøorganisationer. De unge har delt deres perspektiver på, hvad der gør frivilligt engagement meningsfuldt, og hvilke betingelser der skal være til stede, for at de føler sig set, hørt og taget alvorligt. Samtidig er civilsamfundsorganisationernes perspektiver blevet brugt til at kvalificere og understøtte vores konkrete bud på, hvad der er vigtigt for en vellykket ungeinddragelse. Pjecen er struktureret i fem centrale temaer: tydelige formål, klare rammer og forventninger, fleksible og inkluderende strukturer, stærke fællesskaber samt mulighed for personlig udvikling. Tilsammen giver de fem temaer et godt fundament til at forstå, støtte og styrke unges deltagelse i civilsamfundet. God læselyst. 3 Tydeliggør formål og giv de unge indflydelse Skab klare rammer og roller Gør deltagelsen fleksibel og inkluderende SIDE 6-7 SIDE 8-9 SIDE 10-11 Prioriter det sociale fællesskab Giv de unge mulighed for udvikling SIDE 12-13 SIDE 14-15 01. Tydeliggør formål og giv de unge indflydelse De unge, vi har talt med, fortæller, at det ikke er nok blot at blive hørt. De vil også mærke, at deres stemme og indsats har reel betydning. Derfor er det vigtigt, at de får en reel mulighed for aktivt at påvirke, forme og udvikle de projekter, de er en del af. Flere unge beskriver, hvordan det kan føles som symbolsk inddragelse, hvis de kun får opgaver, som andre har defineret. Det kan føre til, at de føler, at deres indsats undermineres, hvilket er den største barriere for at fastholde deres engagement over længere tid. De unge understreger derfor, at det skal være tydeligt for dem, hvordan deres bidrag og arbejde skaber konkrete resultater, og hvor de reelt kan gøre en forskel. De unge efterlyser, at formålet med deres inddragelse er tydeligt fra start. Når de forstår, hvorfor de er med, hvad projektet skal føre til, og hvordan deres perspektiver bidrager til det samlede formål, bliver det lettere for dem at tage ansvar og se meningen med deres indsats. Hvis formålet er uklart, bliver de usikre på deres rolle, og det gør det sværere for dem at engagere sig. De unge giver derfor udtryk for, at det er vigtigt, at de får ansvar og medbestemmelse, fordi det giver dem en følelse af, at deres arbejde og bidrag både er nødvendigt og meningsfuldt. Følelsen af medansvar og ejerskab giver dem en tydelig rolle i fællesskabet og styrker motivationen og lysten til at fortsætte. Flere unge peger på, at det er vigtigt, at organisationer på forhånd er bevidste om, i hvilke dele af projektet og på hvilke niveauer de unge kan påvirke noget i de projekter, de skal indgå i. Det kan være i idéudviklingen, beslutningsprocesser, planlægningen eller udformningen af aktiviteter. For dem handler det ikke kun om, at der blive givet plads, men at deres perspektiver, holdninger og erfaringer faktisk kan forme udviklingen. Jeg tænker, det er vigtigt, at man føler, man er med til at gøre en forskel. Og at det ikke kun er sådan, at man bare går til møder og så kommer der ikke noget ud af det. Men at der sker noget og at der er et resultat. Thilde, elev på NEXT Nørrebro 6 3 tips til en vellykket ungeinddragelse Tydeliggør formålet med de unges indsats • Unge skal kunne se formålet med deres engagement. Det styrker deres motivation og oplevelse af, at deres deltagelse er vigtig. Giv reel indflydelse i stedet for symbolsk inddragelse • Unge skal ikke kun høres. De skal kunne se, at deres idéer og erfaringer faktisk påvirker beslutninger og udvikling. Styrk følelsen af ejerskab og fællesskab • Når unge oplever medansvar og en tydelig rolle i fællesskabet, øges deres lyst til at bidrage og fortsætte deres engagement. Vi skal selv forme projektet. Altså, at det ikke er noget, andre har besluttet, at vi bare skal være med til. Ibrahim, elev på Vestskoven Gymnasium 7 02. Skab klare rammer og roller De unge, vi har talt med, fortæller, at de har brug for tydelige rammer og klare roller. Det giver dem tryghed, retning og et solidt grundlag for at tage ansvar og engagere sig i organisationens arbejde. En tydelig struktur gør det lettere for dem at få deltagelsen til at passe ind i en travl hverdag. Når fx tidsrammer, opgaver og information om datoer, ansvar og målsætninger er klare, kan de bedre forberede sig og føler sig godt klædt på til deres rolle. Når roller, forventninger og struktur omvendt er uklare, kan de nemt blive usikre på deres opgaver, og det mindsker deres motivation og lyst til at bidrage. For faste rammer kan dog virke hæmmende, især hvis de unge ikke kan se sig selv i formatet eller oplever for lidt indflydelse på, hvordan arbejdet I starten kunne der godt være nogle ting, der var lidt udfordrende. Hvad skal man egentlig gøre af sig selv? Hvordan bidrager man? Hvad forventes der egentlig af mig, når jeg har sagt ja til at hjælpe med det her? Sofie, frivillig i lokalt musikhus 8 tilrettelægges. De fortæller, at det gør en stor forskel, når rammerne kan justeres efter deres forslag eller særlige behov. De unge peger derfor på, at forventningsafstemning er afgørende, når de inddrages i projekter eller aktiviteter. Allerede fra første kontakt ønsker de klarhed over formålet, deres rolle, hvad der forventes af dem, og hvor meget indflydelse de reelt har. En åben dialog om rammer og forventninger giver en fælles forståelse af, hvordan samarbejdet fungerer bedst. De siger, at ærlighed om graden af indflydelse skaber tillid og forebygger skuffelse og demotivation. Samtidig fremhæver de også, at det er vigtigt løbende at følge op og justere på aftaler og opgaver, så deres indsats fortsat giver mening i takt med projektets udvikling. Det her med at lave klare rammer og have en strategi og have de her inddelinger gør, at folk har mere motivation. Fordi de bliver mere obs på, hvad der er formålet, og hvordan vi gør det. Dalia, projektmedarbejder i Sabaah 3 tips til en vellykket ungeinddragelse Giv tydelig struktur og klare roller • Unge har brug for klare tidsrammer, opgavebeskrivelser og information om ansvar og mål. Det giver tryghed og gør det lettere at planlægge deres deltagelse. Vær tydelig om forventninger og indflydelse • Fra starten skal det stå klart, hvad formålet er, hvilken rolle de unge har, og hvor meget indflydelse de kan få. Det forebygger usikkerhed og skuffelse. Hold løbende dialog • Opfølgning og justering af opgaver og rammer sikrer, at de unges indsats fortsat giver mening og passer til projektets udvikling. 9 03. Gør deltagelsen fleksibel og inkluderende Unge lever i en travl hverdag, hvor uddannelse, job og sociale forpligtelser fylder meget. De beskriver, hvordan deres livssituation ofte ændrer sig - de flytter by, starter studie eller skifter job - og at det kan gøre det svært at fastholde motivationen over tid. Flere unge siger, at når andre prioriteringer presser sig på, må de skrue ned for engagementet eller i nogle tilfælde helt stoppe. Derfor peger de på, at det er afgørende, at organisationen møder dem, hvor de er, og tilpasser rammerne til deres liv, overskud og erfaringer. De unge oplever, at reel ungeinddragelse kræver en fleksibel og åben tilgang, hvor strukturerne formes efter deres behov og forskellige forudsætninger. De lægger vægt på, at alle bidrag bør anerkendes, også når graden af engagement varierer, eller når unge deltager på forskellige måder. Derfor er det afgørende, at rammerne og arbejdsopgaverne tilrettelægges efter målgruppen, så inddragelsen både føles relevant og inkluderende. Altså faktisk i forhold til den her fleksibilitet, jeg tror, at jeg ville tænke en gang mere over at starte et sted, hvis jeg ikke var så tryg ved at kunne spørge, om der er den der form for fleksibilitet. Fordi det, synes jeg alligevel, betyder ret meget. Thomas, frivillig i Læs for livet Vi benytter os af det, der hedder deltagerskabsmetoden, som er en flydende tilgang til frivillighed... i perioder, hvor man har overskuddet, så kan man være en del af frivilliggruppen. Og så i andre perioder, hvor livet måske fylder for meget, så kan man godt sige, at jeg stempler lige ud af rollen som frivillig, og nu er jeg deltager til aktiviteter. Nabila, projektleder i DFUNK 10 3 tips til en vellykket ungeinddragelse Tilpas strukturer, mødeformer og arbejdsopgaver til de unges forskellige forudsætninger • Alle unge er forskellige, så tilrettelæg din indsats efter, hvilke unge du gerne vil inkludere. Sikre lige adgang til alle unge i målgruppen • Gør det muligt for alle unge at deltage “på egne betingelser” og dæk udgifter, de unge ikke selv har råd til. Tydeliggør, at alle former for engagement har værdi • Muliggør forskellige former for deltagelse både aktiv, sporadisk eller digital. Selv motiverede unge kan miste lysten til at deltage, hvis rammerne ikke passer til deres hverdag. De peger derfor på vigtigheden af at skabe lige adgang til aktiviteter, uanset synlige eller usynlige barrierer som bopæl, økonomi eller manglende tilgængelighed. Som konkrete løsninger nævner de blandt andet lokale aktiviteter, dækning af transportudgifter, online møder som supplement samt fysiske rammer, der er tilgængelige for alle, f.eks. kørestolsbrugere. Flere unge understreger, at en dynamisk og åben struktur gør det muligt for flere at deltage på egne betingelser og dermed styrke fællesskabet. Når rammerne er fleksible, og der vises respekt for de unges virkelighed, føler de sig set, taget seriøst og får lyst til at bidrage. Fleksibilitet og åbenhed bliver dermed en grundlæggende forudsætning for, at ungeinddragelse kan være inkluderende og holdbar på længere sigt. 11 04. Prioriter det sociale fællesskab I vores interviews er det blevet tydeligt, at fællesskabet er en af de stærkeste drivkræfter for unges engagement. De beskriver, hvordan fællesskabet ikke kun er en ramme om arbejdet, men selve forudsætningen for, at de motiveres, trives og fastholder deres engagement. Fællesskabet er en vigtig kilde til støtte og inspiration. Relationer og muligheden for at spejle sig i andre unge gør deltagelsen meningsfuld og skaber en følelse af at høre til. Unge påvirkes af hinandens energi og initiativer, og de løfter ofte hinanden til at turde mere, end de ville have gjort alene. Når de møder andre unge med lignende værdier eller interesser, opstår der naturligt motivation og lyst til at fortsætte engagementet. Det er vigtigt, at fællesskabet er inkluderende, mangfoldigt og trygt. Det styrker både deres lyst til at engagere sig og deres motivation til at blive ved på længere sigt. Men det stærke, sociale fællesskab opstår ikke af sig selv. Det kræver, at nogen tager ansvar for at skabe det. Det er derfor vigtigt at prioritere og afsætte ressourcer til det sociale fællesskab udenfor de faste arbejdsopgaver. Det kan man f.eks. gøre ved at nedsætte en arbejdsgruppe, der har ansvar for at arrangere sociale aktiviteter som f.eks. sommerfest eller fællesspisning. Fordi vi er også nogle venner, der er sammen, så er det mere et fællesskab end bare noget, du gør. Aisha, elev på Vestskoven Gymnasium 12 Flere unge fortæller dog, at det kan være udfordrende at træde ind i et nyt fællesskab, især hvis man ikke kender nogen i forvejen. Når man ikke kender nogen, kan det skabe en usikkerhed og tvivl om, hvorvidt man passer ind i gruppen, eller om der er plads til at træde ind i fællesskabet. For de unge er det afgørende, at man som ny frivillig hurtigt føler sig set, velkommen og anerkendt. I interviewene giver de unge tydeligt udtryk for, at fællesskabet kan opleves som lukket, når nogle deltagere får mere taletid, større indflydelse eller mere anerkendelse end andre. De beskriver, hvordan forskelle i magt og erfaring kan skabe ulige forudsætninger for at komme til orde og blive taget seriøst. Når ansatte eller mere erfarne medlemmer fremstår som eksperter, fortæller de unge, at det kan forstærke deres tvivl om egne evner og skabe en usynlig barriere for deltagelse. De unge peger på, at ansatte eller mere erfarne medlemmer derfor må arbejde aktivt for at støtte dem i at tage ordet og få reel indflydelse på fællesskabet. De understreger betydningen af, at kommunikationen er klar, og at sproget er let at forstå for alle. For dem er det afgørende, at det tydeligt signaleres, at det er legitimt både at stille spørgsmål og at begå fejl. På den måde bliver forskelle i alder, erfaring og roller ikke en hindring for deres mulighed for at deltage på lige fod. Ifølge de unge er følelsen af at være inkluderet, respekteret og en del af et ægte fællesskab afgørende for, at engagementet kan fastholdes. 3 tips til en vellykket ungeinddragelse Skab rammer, hvor relationer kan vokse, og hvor unge kan spejle sig i hinanden • Fællesskabet er afgørende for unges motivation og lyst til at blive. Giv de unge mulighed for at spejle sig i og udveksle erfaringer med hinanden. Skab trygge rum, hvor unge føler sig hørt og værdsat • Ansatte eller mere erfarne medlemmer bør støtte unge i at tage ordet og deltage aktivt. Vis, at det er helt i orden at stille spørgsmål og lave fejl. Lav en procedure for nyes opstart • Nye frivillige skal hurtigt føle sig set, taget imod og anerkendt. Hav en klar plan for, hvordan opstarten skal foregå, f.eks. via en buddy- ordning eller opstartsmøde. 13 05. Giv de unge mulighed for udvikling De unge fortæller, at det betyder meget for dem, når deres indsats bliver tydeliggjort. Det kan være gennem feedback og ros, men også gennem formel dokumentation som diplomer eller certifikater, som kan bruges på deres CV og vise, at de har opnået konkrete kompetencer. De unge lægger vægt på at få ærlig og konstruktiv feedback, fordi det får dem til at føle sig taget seriøst og hjælper dem med at udvikle sig. De beskriver, hvordan løbende feedback gør det lettere at se deres egne fremskridt og forstå, hvordan deres indsats skaber værdi. For dem handler anerkendelse ikke kun om ros, men om at blive mødt som mennesker med potentiale, blive taget alvorligt, lyttet til og behandlet med respekt. De fortæller, at det styrker deres udvikling, når voksne eller ansatte ikke antager, hvad de kan eller vil, men spørger ind og lytter til den enkeltes behov, erfaringer og ønsker. Det giver selvtillid, motivation og lyst til at engagere sig på længere sigt. De unge vil gerne kunne mærke, at de udvikler sig, for eksempel ved at få mere ansvar, afprøve nye opgaver og tilegne sig kompetencer, de kan bruge i deres studie- eller arbejdsliv. På den måde bliver udvikling både et mål og en vigtig del af det, der holder dem engagerede. Jeg føler, at jeg er blevet bedre til at argumentere... at min stemme betyder noget. Når folk de lytter til mig, så det gør mig glad. Arya, frivillig i Røde Kors og elevråd Det med at have nogle succesoplevelser, hvor du tænker “sådan”. Det giver lige skub til, at jeg godt gider at fortsætte. Liva, aktiv i politisk ungdomsparti 14 3 tips til en vellykket ungeinddragelse Prioriter og understøt de unges mulighed for udvikling • Giv de unge passende ansvar, mulighed for at afprøve nye typer opgaver og tilegne sig kompetencer, de kan bruge i studie- eller arbejdsliv. Mød de unge med respekt og anerkendelse • Giv de unge konstruktiv og respektfuld feedback, så de unge kan se deres egne fremskridt og forstå, hvordan deres indsats gør en forskel. Skab rum for faglig udvikling • Tilbyd kurser, workshops eller andre muligheder for at lære nyt. 15 Tak! Tak til alle interviewdeltagere for at dele jeres perspektiver og erfaringer med os. Tak til DFUNK, Flor, RødGrøn Ungdom, DEO Ung, Roskilde Festival Højskole, WeDoDemocracy, Venstre Ungdom, Sind, Sabaah og GROW for jeres deltagelse. En stor tak til Dansk Folkeoplysnings Samråd for støtten til dette arbejde.