Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) The content of this publication represents the views of the authors only and it is their sole responsibility. The European Commission does not accept any responsibility for use that may be made of the information it contains. GUFOVA - Growing Up Free of Violence and Abuse (Barndom uden vold og overgreb) - Hvordan man opbygger resiliens og styrker børn, der er vokset op med vold i hjemmet. Patricia Bell, Ravi K. Thiara og Chris Harrison Oversætter: Lisbeth Mejer, lisbeth@verbcom.com Indledning Udbredelsen af vold i hjemmet1 og påvirkning af børn Incitamentet l GUFOVA-projektet, -nansieret af Den Europæiske Union under programmet for re0gheder, lighed og unionsborgerskab, fra februar 2019 l januar 2021, 2 opstod, fordi vold i hjemmet er et problem for et betydelig antal kvinder og mange af disse har hjemmeboende børn på det dspunkt. En tysk stask anslår, at næsten 25 % af kvinder er udsat for vold i hjemmet og halvdelen af disse har hjemmeboende børn på det dspunkt, 3 mens engelske studier viser, at 29,5 % af alle børn bliver udsat for vold i hjemmet, inden de fylder 18. 4 Østrig og Danmark rapporterer, at en tredjedel af alle kvinder oplever vold i hjemmet, mens tallene for Bosnien og Herzegovina er højere, nemlig 38 %.5 Det fremgår klart af forskningen, at en væsentlig del af børnene vil lide under påvirkninger fra vold i hjemmet. Forskningen fastslår, at mange kvinder indbere=er vold i hjemmet, der er startet eller eskaleret omkring fødslen af deres første barn. 6 Førskolebørn er således overrepræsenterede i husstande, hvor vold i hjemmet er et problem. 7 Derfor har kvinder med mindre børn tre gange større risiko for at blive ofre for vold i hjemmet end kvinder uden mindre børn.8 Indvirkningen på børn af at leve med vold I hjemmet skønnes at koste op l 0,5 % BNP (se Metode l beregning af omkostningerne af Dr. Karin SchönpEug på GUFOVAs hjemmeside www.gufova.eu). Børn lider af langdsfølger som følge af at leve med vold i hjemmet. 9 Påvirkningen aGænger af børnenes speci-kke situaon/sammenhæng, voldens hyppighed og alvor samt en række overlevelsesfaktorer, der kan formindske de langvarige følger. Under alle omstændigheder er det velkendt, at børn, der vokser op med vold i hjemmet, har øget risiko for at blive fysisk, følelsesmæssigt og seksuelt misbrugt. Vold og overgreb slu=er ikke ald, når forældrene Ey=er fra hinanden.10 Det kan omfa=e stalking, vold og overgreb mod kvinden, når børnene skal aEeveres l samvær samt vold mod børnene under samværet 11. Omfa=ende forskning har fremhævet den vedvarende eIekt af voldelige ex-partnere på børnenes og deres mødres liv i mange år eKer, at de er Ey=et fra hinanden, herunder fortsat tvangskontrol af børnene fra forældre uden forældremyndighed.12 Selvom forældrene Ey=er fra hinanden og de=e kan have afslu=et volden i hjemmet, så er børnene tvunget l at leve i mange år med "voldelig maskulinitet og lbageholdende femininitet"13 som en vedvarende realitet i deres liv, hvor den 'fraværende' voldsudøver fortsat 1 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) kaster en skygge.14 Konsekvenserne af denne kontakt eKer forældrene er Ey=et fra hinanden kan være alvorlige og for nogle børn ligefrem have døden l følge. 15 Børn oplever vold og overgreb før og eKer, at forældrene er Ey=et fra hinanden, og der er også en sammenhæng mellem seksuel vold i husstanden og seksuelt overgreb på børnene. 16 Det er vanskeligt at vurdere forekomsten, men en meta-analyse af engelsksprogede kilder fandt mindst 15- 20 % for piger og 7-8 % for drenge,17 hvilket svarer l det, man fandt Tyskland. 18 I modsætning l hvad de Eeste tror, og som voksne kvinder også har erfaret, optræder seksuel vold mod børn oKest i hjemmet.19 Mange af de vanskeligheder, som børn møder, når de skal tale om deres oplevelser, ligner de vanskeligheder, som voksne ofre for seksuel vold møder. Forskningen viser, at de Eeste børn ikke afslører det, før eKer de er blevet voksne. 20 Støtte til kvinder og børn I 1970'erne -k kvinder og deres børn for første gang livreddende stø=e fra krisecentre for kvinder. Det første krisecenter for kvinder åbnede i Chiswick, London, i 1971. Det lbød akut indkvartering l kvinder og børn, der Eygtede fra vold i deres egne hjem. De=e iniav spredte sig hurgt i hele Europa. I 1976 var der allerede mere end 100 kvindekrisecentre i funkon i Storbritannien og tre åbnede i Tyskland, i Berlin, Køln og Frankfurt. Det første krisecenter for kvinder åbnede i Wien i 1978 og i Danmark i 1979. Da bevægelsen for krisecentre for kvinder var et resultat af anden bølge af feminisme, blev disse krisecentre organiseret via ikke-hierarkiske selvhjælps- og stø=e- søstergrupper. I 1975 blev en anbefaling fra det briske parlaments udvalgskomite om Vold i ægteskabet21 om én familieanbringelse per 10.000 indbyggere afvist af den briske regering. Det var baseret på, at krisecenterbevægelsen var så ny, at den beskæKigede sig med massiv eKerspørgsel, der ikke ville blive opretholdt.22 Det nuværende netværk bestående af 1914 krisecentre i hele Europa23 er vidner l en konstant eKerspørgsel. Minimumsanbefalingen om én familieanbringelse for hver 10.000 indbyggere, der nu indgår i Istanbulkonvenonen, 24 er fortsat bere0get. Målet, både dengang og nu, er at afskaIe den vold, mænd begår mod kvinder. Men ingen kunne forudse, at i dag, 50 år senere, slås krisecentrene stadig med at kunne opfylde behovet for indkvartering og stø=e l kvinder og børn, der Eygter fra vold i egne hjem. Ra-kaonen af Istanbulkonvenonen, der forpligter landene l at opfylde aKalens krav, blev fuldført i 2014 i Østrig, Bosnien-Herzegovina samt i Danmark og i 2018 i Tyskland. På det dspunkt, hvor de=e skrives, i begyndelsen af 2021, havde Storbritannien underskrevet, men ikke ra-ceret aKalen, og Tyrkiet trak sig helt ud af aKalen. Bevægelsen med krisecentre for kvinder som en løsningsmodel l tackling af vold i hjemmet blev uden tvivl en succes takket være de utræ=elige feminisske græsrodsbevægelser. Det -k en udbredt social indEydelse, herunder på uddannelsen af fagpersoner såsom sagsbehandlere og polibetjente. Der er også opnået lovmæssige ændringer, for eksempel forbud mod voldtægt i ægteskabet og en ny lovmæssig besky=elsesforanstaltning, der udelukker voldelige mænd fra familiens hjem for at sørge for større sikkerhed for kvinder og børn. Fra 1990'erne er problemet blevet generelt anerkendt og der er blevet lføjet Eere ltag, for eksempel programmer for gerningsmænd. EIekten af vold i hjemmet på børn, der dligere blev betragtet som 'skjulte ofre', er desuden blevet bredt anerkendt 2 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) af oIentlige instanser. De=e har velsagtens også resulteret i en afpolisering af emnet og skubbet opmærksomheden væk fra kvinderne. Børn kan nu anses som ofre for vold i hjemmet. Men endnu kan der ikke ydes besky=else mod voldsudøvere, der anvender argumentet 'delt forældremyndighed' l fortsat kontrol og overgreb. Det EU--nansierede CEINAV-projekt (Cultural Encounters in Intervenons Against Violence), der undersøgte intervenonskulturer i hele Europa, har iden-ceret et skridt l standardisering af procedurer l bekæmpelse af kønsbestemt vold, som reducerer mulighederne for overlevende ofre i at deltage i beslutningstagning. De=e udgør en fare, hvis anerkendelsen af eIekten af vold i hjemmet på børn reduceres l kun at dreje sig om besky=else af børn - og hvor intervenoner 'l deres eget bedste' i sig selv kan blive en slags tvangskontrol.25 De=e er især lfældet, når intervenoner udelukkende er re=et mod kvinder som 'dårlige mødre', og voldsudøvere sjældent bliver anklaget og næsten aldrig retsforfulgt. 26 Disse udfordringer har ført l, at nogen argumenterer for, at det er nødvendigt at forbinde det med feminismen igen for at sikre både kvinder og deres børn varig trivsel. Gennem historien har krisecentre for kvinder konsekvent kørt kampagner for at få anerkendt børn som ofre for vold i hjemmet.27 Der -ndes detaljerede studier om den eksperse, som de medarbejdere, der har med børn at gøre i krisecentre for kvinder og lignende steder for folk, der har været udsat for vold i hjemmet, har udviklet l at opbygge børnenes overlevelsesevne, "coping- strategier" og selvllid.28 Gennem gruppearbejde, individuel rådgivning og en række rekreave akviteter med andre børn bliver børnenes horisont udvidet, så de bliver i stand l at lære alternaver l aggressiv opførsel, at forstå deres oplevelser og ændre, hvordan de ser på sig selv - samt at få succes med uddannelse og karriere. Krisecentre for kvinder har også udviklet kvali-kaoner l at bryde tabuer om vold i hjemmet, så de hjælper børn med at komme sig over vold og hrænseoverskridende adfærd (inklusive seksuelt overgreb), sørger for, at det kommer frem i lyset og reparerer ødelagte mor-barn forhold. 29 Trods den enorme mængde viden og kvali-kaoner, som medarbejdere, der har med børn at gøre på krisecentre for kvinder, lægger for dagen, er der ikke mange af dem. Det er først og fremmest en følge af ulstrækkelig stø=e l den slags arbejde. I Tyskland har nogle krisecentre for kvnder veletablerede hold af ansa=e, der udelukkende arbejder med børn, og de har gode, veludstyrede, rekreave områder både inden- og udendørs. Andre steder er krisecentrene aGængige af donaoner for at kunne lbyde de nødvendige legematerialer og frivillige, der kan tage børnene med på udEugter.30 Arbejdet med børnene ses ikke som en af de viggste akviteter, og deres budget er oKe det første, der skæres ned, når ressourcerne er knappe. Men at stø=e børnene er også en uvurderlig stø=e l deres mødre. Desuden er følgerne af ikke at investere i arbejdet med børnene, såsom lavt uddannelsesniveau, reducerede jobudsigter og livsvarige psykologiske problemer, en enorm udgiK for samfundet. Krisecentre for kvinder har en enestående mulighed for at stø=e børn og deres mødre. Når en familie opholder sig på et krisecenter, er der medarbejdere, der beskæKiger sig med børn, og andre medarbejdere l stede. De er derfor i stand l at interagere jævnligt og afslappet med børnene, 3 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) hvilket gør, at de hurgt kan opbygge et llidsfuldt forhold. De=e er muligvis den første gang, barnet har mødt en voksen, der taler åbent om vold, fordømmer det og opfordrer barnet l at fortælle om sine følelser. De=e kan ændre deres liv. Men grundet krisecentrenes natur lbyder de kun midlerdig indkvartering og de Eeste børn har ikke på længere sigt adgang l den stø=e, centrene kan lbyde. I stedet er børnenes fortsa=e trivsel aGængig af andre fagpersoner, som de kommer i kontakt med og disse fagpersoners evne l at give dem den bedst mulige stø=e. Der er utvivlsomt brug for fortsat stø=e l børnene eKer deres ophold på krisecenteret - og l de utrolig mange børn, der aldrig kommer ind på krisecenteret af en række forskellige årsager. Derfor er det viggste formål med de=e projekt at trække på krisecentrenes eksperse for at udvikle og implementere undervisning l en bred kreds af fagpersoner, om hvordan man kan arbejde eIekvt med at opbygge overlevelsesevnen og styrke børn, der har levet med vold i hjemmet. Begrænsninger for støtte til krisecentre Bevægelsen med kvindekrisecentre har vist, at vold i hjemmet er et udbredt og alvorligt socialt problem med vidtrækkende konsekvenser for kvinder og børn. Det er nødvendigt med lstrækkeligt stø=ede intervenoner, der har fokus på at opbygge de overlevende ofres selvsikkerhed og selvllid. Det faktum, at problemet med vold i hjemmet ikke er blevet løst i løbet af de sidste 50 år, er ikke et argument for at give op – snarere for at optrappe stø=en. At kvindekrisecentre stadig er helt fyldt og er nødt l at afvise kvinder og børn i nød er ikke et tegn på nederlag, men en succes, der leder l sikker eksistens. Der er gjort mange fremskridt med at ltrække marginaliserede grupper såsom kvinder, der står overfor mange vanskeligheder, og kvinder fra diverse indvandrergrupper. I nogle lande, såsom Storbritannien, har der i længere d været autonome organisaoner af sorte og mindretalskvinder, der er imod vold mod kvinder og børn, faksk siden slutningen af 1970'erne. De lovmæssige ændringer, såsom at kunne udelukke voldelige mænd fra familiens hjem og de udvidede muligheder for rådgivningstjenester i forbindelse med krisecentre, sæ=er mange kvinder i stand l at Ey=e fra en voldelig partner uden at skulle søge indkvartering i et krisecenter. Disse ændringer har haK indEydelse på den type kvinder, der er indkvarteret på krisecentrene. Og krisecentermedarbejderne erfarer, at de sjældent yder stø=e l kvinder, hvis eneste problem er vold i hjemmet.31 Som følge af de lovmæssige, poliske og servicemæssige udviklinger har kvinder langt Eere muligheder l rådighed, når de skal beslu=e, hvordan de skal gå videre, når de konfronteres med vold i hjemmet. Kvinder kan rent lovligt udelukke deres partner fra familiens hjem, og nogle er i stand l at købe eller leje en bolig. De kan få adgang l rådgivningstjenester og centre, der drives af kvindekrisecentre eller arbejder tæt sammen med kvindekrisecentre eller endog l helt uaGængige tjenesteydelser. Mange Eere kvinder er på arbejdsmarkedet end i 1970'erne, hvor de første krisecentre for kvinder åbnede. Statsligt styrede vuggestuer og børnehaver er ved at blive forbedret i nogle sammenhænge, omend ikke i trit med behovet. Som følge heraf er der Eere kvinder, der tjener penge og er i stand l at søge den juridiske rådgivning og stø=e, de har brug for. Men økonomisk overgreb og kontrol er en del af volden i hjemmet, og mange kvinder har ikke adgang l uaGængige midler, selv hvis de har haK en indtjening under forholdet. De kvinder, der faksk Ey=er 4 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) ind på kvindekrisecentre, kommer ikke fra et bredt udsnit af samfundet. Det afspejler snarere eIekten af udbredt diskriminaon i samfundet. Det betyder, at de kvinder, der kommer l krisecentrene, ikke kun Eygter fra en voldelig partner. Samdig står de med ekstrem fa0gdom, stor gæld, mangel på stø=e fra familien eller samfundet, de kender ikke l de lokale instuoner og administrave strukturer - og har kun lidt kendskab l landets sprog. Disse kvinder kan få hjælp og stø=e på krisecentrene og der er stadig brug for at sikre stø=en l og udvide den l krisecentrene. Mange kvinder bliver hjulpet, men der er en stor gruppe kvinder, der ikke får hjælp af den eksisterende stø=e. Både sorte og mindretalskvinder møder adskillige barrierer, når de prøver at få stoppet volden i deres liv, fordi de står i en særligt skrøbelig slling i samfundet. De bliver længere i voldelige forhold på grund af racisme, manglende kendskab l og viden om de gængse systemer og mangel på lstrækkelig stø=e l dem selv og deres børn. Det er kendt i brede kredse, at specialiserede tjenester drevet af sorte og mindretalskvinder for sorte og mindretalskvinder er en mangelvare. Det EU--nansierede SNaP-projekt har iden-ceret særlige grupper af kvinder, der ikke får lstrækkelig stø=e fra de eksisterende krisecentre i Europa. Det inkluderer kvinder, der er underlagt de udelukkelses- og nedværdigelsesmekanismer, der resulterer i et samfundsskabt handicap på grund af de fysiske, kognive og mentale udfordringer, men også migranter og Eygtninge med usikker immigraon samt de kvinder, der har psykisk dårligt helbred. Herudover får kvinder i landområder og kvinder med mange børn også meget dårlig stø=e fra de eksisterende krisecentre. 32 I nogle sammenhænge hævdes det, at der er brug for Eere lokale krisecentre snarere end klynger af krisecentre i byerne. Mange krisecentre er meget eIekve l netværksarbejde og har brug for Eere ressourcer for at være i stand l det. For eksempel så de har d l at gå med i Familiere=en og afgive vidnsudsagn på børnenes vegne eller deltage i tværfaglige konferencer. Der er brug for deres viden og eksperse l sammen at føre kampagner og lobbyisme for børns menneskere0gheder i forbindelse med vold i hjemmet og dets følger. Bemærkninger angående terminologien Gennem hele denne vejledning vil kvinder og børn samt overlevende eKer vold i hjemmet blive beskrevet som ofre - og mænd og fædre som voldsudøvere. De=e er gjort for at le=e læsningen, fordi mænds vold mod deres kvindelige partner, er den mest fremherskende form for vold i hjemmet. Meningen er ikke at ignorere eller benægte, at i visse lfælde er kvinden voldsudøver og manden oIer for vold i hjemmet - og vold i hjemmet kan også -nde sted i forhold mellem personer af samme køn. Vold i hjemmet beskriver stedet, hvor det foregår. Det betyder, at volden er omfa=ende og der er ingen pause fra den konstante trussel om fysiske, verbale, følelsesmæssige og seksuelle overgreb. De fakske overgreb kan forekomme oKe og være alvorlige - eller sjældne og ikke resultere i langvarig skade. Men når man bor sammen med voldsudøveren, betyder det, at der er konstant fare og ingen lEugtssteder. EIekten på kvinder og deres børn bliver altomfa=ende og forhindrer 'deres frihed l at eksistere og tænke uden hensyn l risikoen for overgreb'. 33 Betegnelsen 'vold i parforhold' anvendes af og l, og det beskriver forholdet mellem oIer og 5 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) voldsudøver. Vi anvender ikke betegnelsen 'tvangskontrol', der kom ind i loven i Storbritannien i 2015 og i dansk lov i 2020 i omfa=ende grad, da denne betegnelse ikke forekommer i tysksprogede deba=er. Men ikke desto mindre er det anerkendt, at faksk vold ikke er nødvendig for at kontrollere kvinder og børn og tvinge dem l at indordne sig under voldsudøverens forventninger. Det er også anerkendt, at de Eeste situaoner med vold i hjemmet består af tvangskontrol, og termen anvendes lejlighedsvis i de=e kompendium for at understrege de=e punkt. Der er blevet sat spørgsmålstegn ved anvendelse af termen "seksuelt misbrug af børn", da det kunne antyde, at der er en bere0get "seksuel brug" af børn. Der er anvendt alternav terminologi, så som “seksuelt overgreb" på børn” og "seksualiseret vold mod børn". Men da udtrykket seksuelt overgreb på børn er så udbredt, er det også blevet anvendt i de=e kompendium, da mange mennesker kender det og forstår, hvad det betyder. De=e kompendium betragter børn som enkeltpersoner, individer med re0gheder inklusive re=en l at leve uden vold og overgreb. Alt for oKe bliver børn behandlet som genstande, der lhører deres forældre. De=e ses beklageligvis helt klart i visse stridsmål om kontakt med barnet og bopælsret, eKer at forældrene er Ey=et fra hinanden. Denne vejledning ser det fra barnets side. For eksempel barnets ret l at have kontakt med begge forældre - undtagen hvis det kan skade barnet. I løbet af de=e projekt har Østrig og Tyskland medtaget børns re0gheder i deres forfatning. Det er endnu for dligt at sige, hvilken indvirkning de=e vil få på fagpersoners arbejde med børn. En åbenlys fordel er, at visse procedurer l besky=else af børn bliver forenklet ved, at børns re0gheder står klart formuleret i lovgivningen i stedet for i en myriade af naonale og lokale love om uddannelse, social velfærd og bolig. Gennem kompendiet har vi understreget prakske eksempler fra fagpersoner fra de deltagende organisaoner. For eksempel Lübecks krisecenter for kvinder i Tyskland, der sørger for at introducere børnene l demokraske strukturer, der besky=er deres re0gheder. Det betyder, at børnene besøger poliet, børnebesky=elsesafdelinger og rådhuset, så fagpersoner og børn ser hinanden - og især fagpersoner, der træIer beslutning om børnenes trivsel. Sådan bliver børnene informeret om, at de har re0gheder. De bliver opfordret l at -nde deres egen stemme og får et -ngerpeg om, hvordan det kan anvendes eIekvt l at forsvare disse re0gheder. Deltagende organisationer ZÖF, Foreningen af østrigske krisecentre for kvinder, Østrig KJA, Børne- og ungerådgivningen i Wien, Østrig Wien by, Børne- og familierådgivningen, Østrig Udružene žene, SKelsen Forenede Kvinder Banja Luka, Bosnien-Hercegovina LOKK, Landsorganisaon af Kvindekrisecentre i Danmark Holstebro Krisecenter, Danmark Børne- og undervisningsministeriet, Danmark Angelou Centre, Newcastle upon Tyne, England Panahghar, Coventry, England Cheshire without Abuse, England Lübeck by, Afdeling for børne- og familierådgivning, Tyskland 6 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Lübeck Krisecenter for kvinder, Tyskland Hannover by, Afdeling for Kvinder og lighed, Tyskland Hannover Krisecenter for kvinder, Tyskland KIS, Koordinaon og intervenon mod vold i hjemet og stalking, Leipzig, Tyskland Leipzig, Kontoret for børn, familier og opdragelse, Tyskland Alle deltagere og samarbejdspartnere har ydet bidrag l de internaonale møder. De har givet kommentarer l undervisningsvejledningen og været med l at udvikle poliske anbefalinger l deltagerlandene. Vejledningen er også oversat l dansk, tysk og serbisk, og alle versioner kan læses online. Karin SchönpEug fra the Instute of Advanced Studies, Wien, har udarbejdet en evaluering af omkostningerne for børn, der vokser op med vold. Ud fra denne er der udviklet et lobbyistværktøj, der kan fås på GUFOVAs hjemmeside. Undervisningsvejledning Fagpersoner, der arbejder med børn, er måske ikke klare over, at de er specialister i at håndtere vold i hjemmet. En analyse af deres arbejdsbyrde med særligt fokus på vold i hjemmet viser, at næsten 80 %34 af alle evalueringer i Storbritannien l besky=else af børn involverer børn, der lever med vold i hjemmet. Uanset om de=e bliver udtrykkeligt anerkendt eller ej, er fagpersoner, der beskæKiger sig med børnebesky=else nødt l at opbygge deres selvllid og evner, når de håndterer børn, der er udsat for vold i hjemmet, for at kunne yde en eIekv service. De=e giver også stø=e l den kvindelige forælder. For at gøre de=e er de nødt l at: Anerkende, at vold i hjemmet udgør en væsentlig årsag l skader på børn. Øge deres viden og bevidsthed om børns og unges behov, når de har været udsat for vold i hjemmet. Relatere de=e l kriseintervenon, direkte arbejde og langsigtet hjælp og stø=e i en bred faglig sammenhæng. Lære at overveje forbedringer l serviceydelser og andre ydelser l børn og kvinder. Overveje, hvordan mor-barn-forholdet kan fremmes for at understø=e børnenes behov. Forstå de komplekse behov for sikkerhed for børn (og kvinder) i forbindelse med kontakt med faderen både i overvejelser, udførelse og eKer dommerkendelse. Øge bevidstheden om, hvor mange forskellige børn og kvinder, der er påvirket af vold i hjemmet, overgreb og virkningen af sammenfaldende aspekter af undertrykkelse. Tænke i retning af børns udviklingsbane (fra før fødslen). Overveje påvirkningen på kvinder i forhold l påvirkningen på børn og omvendt. Anerkende, at moderskab kan være et mål for vold og overgreb i hjemmet. Anerkende omfanget og påvirkningen af vold før forældrene Ey=er fra hinanden, som nogle gange kan have døden l følge. Anerkende, at vedvarende konsekvenser såsom PTSD, kan blive forværret af andre former for undertrykkelse. 7 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Undervisningsvejledningens struktur Vejledningen er opdelt i tre hovedsekoner, der ser på: Hvad børn der lever med vold i hjemmet oplever, og hvad de har brug for. Hvordan det at leve med vold i hjemmet påvirker barnets forhold l moderen. Hvordan det at leve med vold i hjemmet påvirker barnets forhold l faderen. Skilsmisse kan godt afslu=e en kvindes forhold l en voldelig partner, men hendes børn kan fortsat have kontakt med deres far og de=e kan påvirke hendes og barnets liv væsentligt i mange år fremover. Derfor er der inkluderet et afsnit om børns (og deres mødres) problemer, eKer at forældrene er Ey=et fra hinanden, for at fremhæve den langvarige påvirkning, som voldelige mænd kan have på kvinder og børn mange år eKer separaon og skilsmisse. At overleve vold i hjemmet er mere end at afslu=e fysiske overgreb. At overleve betyder ikke kun at være i stand l at sæ=e navn på vold og overgreb, at nogen tror på én og at komme i sikkerhed. Det er også mere end at have adgang l sociale og straIeretlige mekanismer og de viggste forebyggende foranstaltninger mod vold, såsom voldsudøverprogrammer. Der kræves løbende adgang l praksk og teoresk hjælp l kvinder og børn gennem en række sammenkoblede tjenester og intervenoner. De=e sæ=er kvinder og børn i stand l at udvikle 'plads l handling' 35 i deres liv. Hver af de følgende 12 uddannelsesmoduler er lre=elagt som heldagsarrangementer, så der også er d l netværksdannelse. Beslutningen om at aGolde modulerne som heldagsarrangementer blev truIet som et resultat af pilo=ræning og evaluering af træningsmodulerne i Østrig, England og Tyskland. Pilo=ræningen viste klart, at det at give fagpersoner d l at diskutere emnerne var en kolossal fordel. Deres egne bekymringer og usikkerhed kan overvejes uden pres for at træIe en re0dig, livsændrende beslutning med at sikre et barns trivsel. Denne mulighed sæ=er dem i stand l at føle sig bedre kvali-cerede og sikre på at kunne håndtere komplekse og alvorlige problemer. Desuden er det værdifuldt at muliggøre, at fagpersoner fra frontlinjen uformelt kan udveksle erfaringer med deres lokale kolleger fra forskellige instanser. Modulerne og undermodulerne giver også plads l pauser med forfriskninger og d l at mingle og cha=e. Lokale, uformelle netværk kan være en kilde l stø=e i en krise om barnets trivsel og øge professionelle kompetencer l at -nde løsninger ved forbedret tværfagligt samarbejde. Der -ndes måske samarbejdsprotokoller på organisaonsniveau, men mellem frontlinjemedarbejdere er det kommunikaonen, de skal kunne stole på. Disse ansa=e har brug for at udvikle en forståelse for de andre instansers roller, ansvar, prioriteter og pres. Rigelig d l pauser blev vurderet som meget værdifuldt af de deltagere, der var så heldige at deltage i prakske undervisningssamlinger. Men hvis det er nødvendigt at aGolde uddannelsen på kortere d, kan hvert modul inddeles i to, så første modul indeholder Introdukon og Gruppearbejde 1, og det andet modul indeholder Gruppearbejde 2 og Afslu=ende gruppearbejde. Et andet alternav er, at indholdet af Gruppearbejde 1 kan fremføres af arrangøren i en længere introdukonsamlingen. Det er af uvurdérlig betydning at give d nok l uformel netværksdannelse og diskussioner for at udvikle et robust, lokalt stø=esystem for kvinder og børn. Derfor anbefales det at aGolde undervisningen som heldagsarrangementer. 8 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Formålet er at bringe fagpersoner sammen lokalt, så de kan danne et netværk. Disse undervisningsmoduler er målre=et tværfaglige lokale grupper af frontlinjemedarbejdere, der er i kontakt med børn, såsom socialrådgivere, skolelærere, børnehavepædagoger, dagplejere, sundhedspersonale, polibetjente, familieretsjurister, ungdomsmedarbejdere, børne- og familierådgivere samt andre fagpersoner. Undervisningen er også ny0g l at stø=e medarbejdere og personer, der arbejder uformelt med børn som f.eks. i sportsklubber. Et barn vælger ikke at kontakte en voksen baseret på den voksnes professionelle kvali-kaoner. Det kan for eksempel ske, at et barn betror sig l cafeteriedamen i skolen eller l den frivillige, der leder juniorfodboldholdet. Disse personer skal også være i stand l at give passende svar og straks berolige barnet, inden de videregiver den bekymrende oplysning l nogen, der kan håndtere problemet. Undervisningen er specielt udformet sådan, at den opfylder behov både hos fagpersoner med masser af erfaring med at håndtere problemet samt hos dem, der har mindre eller ingen erfaring med det. Hvert af modulerne følger det samme format. For at lskynde l interakon vil deltagerne blive inddelt i mindre grupper. Man skal være omhyggelig med at fremme tværfaglig netværksdannelse ved opre=else af grupperne. Hver gruppe skal så vidt muligt bestå af en blanding af forskellige fagpersoner fra forskellige organisaoner og med forskellige niveauer af erfaring, dvs. både nyuddannede og personer med mange års erfaring. Den bedste stø=e l et barn, der oplever en hvilkenpersoner, der har forstand på barnets problemer. Fagpersoner har brug for muligheder for at danne netværk, så de kan udvikle evnen l at forstå, hvordan andre instanser arbejder, hvordan de ser problemet og hvilke prioriteter, de har. Når de=e er opnået, kan denne forståelse anvendes l eIekvt at forhandle den lokale stø=estruktur. Målet er en fælles begrebsdannelse for problemet, der kan danne basis for yderligere handling. De instuonelle barrierer for samarbejdet kan langsomt overvindes, når der opnås erfaring, der sikrer en bedre service for kvinder og børn. Konceptet Childhood House, der oprindelig er udviklet i Skandinavien, og allerede er indført i nogle byer i Tyskland, er én model l at forbedre tværfagligt samarbejde. I lfælde af mistanke om overgreb på et barn bliver barnet bragt l et sted, hvor det bliver undersøgt af en læge og interviewet af poliet og børneforsorgen. Alt de=e -nder sted i en bygning, der er designet så børnevenligt som muligt. De ansa=e er fagpersoner fra en række forskellige instuoner, der er specielt uddannet i at interviewe børn og disse interviews bliver optaget. Fagpersonerne udveksler dereKer oplysningerne indbyrdes, så det ikke er nødvendigt for børnene at gå fra den ene instans l den anden og gentage deres forklaring. På møderne blev der foreslået en forbedring af modellen: det ville være en fordel, hvis børnene kunne modtage forsat stø=e i de samme omgivelser. Som det er nu, anvendes disse Childhood Houses af fagpersoner, der undersøger overgreb på børn. Når de juridiske krav er opfyldt, skal den fortsa=e stø=e l barnet såsom rådgivning eller terapi arrangeres separat. Den slags fortsat stø=e kan variere fra det ene sted l det andet og generelt er der mangel på fortsat terapeusk stø=e l børn. Der er brug for, at disse tjenester bliver yderligere udviklet. 9 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Tværfaglige undervisningsmaterialer Det er meningen, at undervisningsmaterialerne skal leveres af personale fra instanser, der er specialiserede i vold i hjemmet. De kan nemlig trække på deres prakske erfaring med at arbejde med kvinder og børn, der har levet (eller lever) med vold i hjemmet. Det er nødvendigt med de=e niveau af indsigt og kvali-kaoner. Ikke kun, fordi de er i stand l at lføje ny indsigt og udvikling l undervisningsmaterialerne, som er relevant for en gruppe af lokale fagpersoner, men også fordi de forstår kontekstens bredde og dybde, så de kan håndtere udfordringerne lfredssllende. For eksempel er der en sgende tendens l at anvende medicin mod virkningen af vold i hjemmet. De=e kan føre l en individualisering af problemet snarere end en anerkendelse af sammenhængen med vold i hjemmet som forankret i strukturel ulighed mellem kønnene. Det gælder også, hvis man ser vold i hjemmet som et folkesundhedsproblem, der er overført fra generaon l generaon. Så anerkender man ikke, hvordan andre former for diskriminaon i samfundet baseret på race, klasse, køn og handicap (hver for sig og på kryds af hinanden) reducerer den enkeltes muligheder for at opnå forandring.36 Det er meget nemmere at udtrykke sin frustraon over individuel manglende udny=else af rådgivning og muligheder for forandring, frem for at re=e sin frustraon mod årsagerne l den begrænsede adgang l ressourcer, der ser ud l aldrig at forandre sig. Mødernes struktur Det følgende diagram viser undervisningens struktur. Mellem hver af akvitetsblokkene skal der være rigeligt lange pauser med forfriskninger for at opmuntre deltagerne l at blande sig uformelt og danne netværk. 10 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Materialet, der er udfærdiget l at blive omdelt ved slutningen af den første gruppesamling, kan ændres af arrangøren før undervisningen, så det tager hensyn l lokale forhold, ny erfaring og udvikling. Materialet er ikke udtømmende og er beregnet l at supplere eksisterende viden samt give deltagerne nye aspekter og idéer at tænke over. Deltagerne skal lave lføjelser og tage dem med hjem, når undervisningen er slut. Arrangørerne bør inkludere en reference l GUFOVAs hjemmeside og EU-logo på alt udleveret materiale. EKer det sidste gruppearbejde bliver plakaterne sat op, og alle skal læse hver gruppes opslag. Som et alternav l plakater kan anvendes en opslagstavle med kort i forskellige udformninger eller et Eowdiagram etc. Igen er det op l arrangøren at beslu=e, hvilket format der skal anvendes, aGængigt af diskussionsemnet. Men det er viggt at have et visuelt referat af den legnede viden. Til slut skal arrangøren samle op på dagens indhold. I hvor høj grad har det været muligt for fagpersonerne at iden-cere hvilke ændringer, de kan foretage i deres arbejde for at forbedre serviceydelserne for børnene? I hvor høj grad har det været muligt at iden-cere de ændringer, det er nødvendigt at foretage for at opmere fagpersonernes indsats for børnene? Der kan kæmpes for disse ændringer indenfor organisaoner og lokale myndigheder, med lokalpolikere og folkengspolikere, hvis juridiske ændringer er påkrævet. Børnene er vores fremd - og de er værd at kæmpe for. Den didakske metode37 er udarbejdet l at være interakv og smulere lokale grupper af fagpersoner l sammen at -nde løsninger l udfordrende sager om børnebesky=else. Instrukonerne l arrangørerne er en generel vejledning. AGængigt af hvem der deltager i undervisningen, kan det være nødvendigt at foretage ændringer i instrukonerne (især for den anden runde af gruppearbejde i hvert modul), da ikke alle de foreslåede spørgsmål er relevante. Indenfor hver af de tre kategorier (barn, mor, far) er der -re moduler, som hver for sig er re=et mod en speci-k situaon. Hvert modul er beregnet l at repræsentere en dags undervisning som følger: Modul 1: I en kriseintervenon Modul 2: Ved mistanke om vold i hjemmet Hvad har børn brug for? Modul 3: EKer at forældrene er Ey=et fra hinanden Modul 4: Ved mistanke om seksuelle overgreb Modul 5: Indvirkningen af nær partnervold på en kvindes forældrerolle Mor-barn forhold Modul 6: Mor-barn-forhold eKer vold i hjemmet. Modul 7: Svar for hele familien på vold i hjemmet: udvikling af kriske rammer Modul 8: Arbejde med mødre og børn sammen. Modul 9: Delt forældreskab eKer, at et forhold er brudt sammen på grund af vold i hjemmet Far-barn forhold Modul 10: Arbejde med fædre 11 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Modul 11: Barn-far-kontakt eKer at forældrene er Ey=et fra hinanden. Modul 12: Stø=e l børn i bestridte kontaktsager. 12 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Modul 1: Hvad har børn, der har levet eller fortsat lever med vold i hjemmet, brug for ved kriseintervention? Indledning Arrangøren byder gruppen velkommen l undervisningssamlingen og beder alle sige deres navn, navn på deres organisaon og hvilken slling de har i organisaonen. BageKer giver arrangøren en meget kort introdukon l emnet. De=e skal ikke vare længere end 10 minu=er, og følgende punkter skal nævnes: Børn, der lever med vold i hjemmet, er i øget risiko for at blive direkte udsat for fysisk, seksuelt og følelsesmæssigt overgreb. At være vidne l verbale, fysiske og seksuelle overgreb re=et mod ens mor, inklusive tvangskontrol, er overgreb på børn. Børn får langvarige skader ved at leve med vold i hjemmet og har brug for stø=e l deres egne re0gheder som ofre for vold i hjemmet. Børn er i risiko for fortsat at få alvorlige skader eKer forældrenes separaon og skilsmisse. Kom godt i gang EKer introdukonen inddeles deltagerne i grupper med -re eller fem i hver. Det er viggt, at grupperne består af en god blanding af personer med hensyn l deres faglige rolle og arbejdssted. Da undervisningen er re=et mod fagpersoner, der arbejder med børn, forventes de alle at have nogen erfaring med at arbejde med børn, der lever eller har levet med vold i hjemmet. Formålet med den første gruppearbejdssamling er at -nde ud af, hvad deltagerne allerede ved om emnet. Hver gruppe får udleveret den samme case l diskussion. De får d l at tale om, hvordan de forstår denne situaon, og hvilken erfaring de har med den. Samdig lærer de hinanden at kende og -nder ud af, hvilke ansvar og prioriteter, de forskellige deltagende instanser har, som er involverede i børnebesky=else. De skaber også en kontekst l det andet trin af ny informaon, der vil blive introduceret bageKer. Gruppearbejde 1 - Situation til diskussion De bliver indkaldt l at intervenere i en krise. Der har været vold og alle de involverede voksne er stærkt følelsesladede og stressede. Hvad har børn brug for i denne situaon? Den valgte situaon er med vilje vagt fremsllet og deltagerne kan overveje, hvordan de vil håndtere forskellige muligheder, f.eks. at moderen har akut brug for at komme på hospitalet, alle børnene er i førskolealderen etc. Gruppens opgave er at -nde en fælles forståelse af den givne situaon samt muligvis udveksle de forventninger, de har l undervisningen om at håndtere det. Under alle øvelserne skal arrangøren sikre sig, at deltagerne tager krydsfeltet i betragtning, så de imødekommer behov fra sorte og mindretalskvinder, børn af blandet herkomst så vel som kvinder 13 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) og børn, der har fysiske og psykiske problemer. Hver enkelt families speci-kke behov bestemmes af, hvordan disse (og andre faktorer) påvirker familiens evner l at få adgang l ressourcer og stø=e. Arrangørens rolle er at gå rundt i grupperne, ly=e med, lføje informaon om nødvendigt, lede diskussionen eller samle idéer. EKer et vist dsrum (alle skal have haK d nok l at bidrage), præsenterer hver gruppe et referat af deres diskussioner l de andre grupper. Disse præsentaoner giver arrangøren mulighed for at -nde ud af, hvem der ved hvad. Det er mindre kedeligt for dem, der allerede har stor erfaring eller viden om undervisningens indhold, fordi de kan bidrage mere l diskussionen. De, for hvem det er ny informaon, kan lære gennem diskussionen, så alle har mere eller mindre samme udgangspunkt. I løbet af præsentaonerne vil arrangøren måske referere l følgende punkter. Denne side kan kopieres (lføjes, ændres) og deles ud. EKer feedback og diskussion gives gruppen en god pause, hvor deltagerne kan følge op på punkter i en uformel diskussion. 14 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Uddelt materiale M1:1 De bliver indkaldt til at intervenere i en krise. Der har været en voldssituation, og alle de involverede voksne er stærkt følelsesladede og stressede. Hvad har børn brug for i denne situation? Børn har brug for informaon. Børn har brug for at vide, at overgreb ikke er normalt, og at det ikke er deres skyld (selv hvis noget, de gjorde, udløste udbruddet). Børn har brug for at vide, hvor de kan gå hen og få hjælp - og hvem de kan kontakte i en krisesituaon. Børn skal kende deres re0gheder og hvad de kan forvente (for eksempel hvis poliet bliver lkaldt l hjemmet). I krisesituaoner skal børn hjælpes l at forstå, at ngene vil ændre sig, og l at forberede sig på mulige store ændringer i deres liv. Ved børnene, hvor de er og hvorfor, hvis de bliver \ernet fra deres hjem (med eller uden deres mor)? Har krisecentret/børnehjemmet passende li=eratur for børn? Har børn oplysninger om, hvilke ressourcer der er lgængelige for dem? (telefonhjælpelinjer for børn, li=eratur eller lignende materialer, stø=einstanser) Børn har brug for indgreb Børn har brug for deres egen sikkerhedsplanlægning. Vil de være i sikkerhed i skolen og på vej l og fra skole etc.? Man skal ikke kun være opmærksom på det barn, hvis opførsel vækker bekymring. Børn, der lpasser sig over evne, kan også have brug for stø=e. Børn har brug for hjælp ved konEikthåndtering, da de kan føle sig spli=et mellem loyalitet l både forældre og andre slægtninge, herunder brødre og søstre. Det første mål må være sikkerhed og besky=else, og de=e kan bedst opnås ved at akvere ressourcer og hjælpe børnene med at udpege personer og steder, der er sikre og stø=ende. Det kan måske være nødvendigt at tale med børnene om tabuer som at holde familieproblemer for sig selv eller om at give de voksne problemer, så børnene bliver i stand l at give udtryk for deres angst og bekymringer. Det er forebyggende at give børn et sprog, så de kan give udtryk for deres følelser og behov. Hvor det er muligt, skal børnene stø=es på deres modersmål. Børn med særlige behov har de samme re0gheder og behov som andre børn, selvom personalet kan få brug for andre kommunikaonsevner og måder at arbejde på. Alle børn i denne situaon har de samme re0gheder og basale behov. Men hvordan disse bliver kommunikeret og opfyldt vil være forskelligt aGængigt af barnets alder deres speci-kke omgivelser. 15 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Dan nye grupper, så hver gruppe nu får nye deltagere, der ikke var sammen dligere. Hver gruppe modtager den samme informaon og får den samme opgave. Gruppemedlemmerne skal læse tre tekster. Fordel teksterne mellem de forskellige gruppemedlemmer, så hver person kun skal læse én tekst. Det sparer d. Teksten dækker disse tre temaer: Sådan kan du arbejde set ud fra børnenes re0gheder Forebyggende arbejde – nogle eksempler Sådan kan du opbygge børns robusthed Gruppeopgaven er IKKE AT FINDE LØSNINGER, men snarere at IDENTIFICERE FORHINDRINGER OG VANSKELIGHEDER. Gruppearbejde 2 – Situation til overvejelse Tænk på kriseintervenonen, der blev diskuteret dligere. Overvej i hvilken grad, de kan arbejde, set ud fra børns re0gheder, lave forebyggende arbejde og udvikle børns robusthed i deres svar. De oplysninger, de har fået, er overhovedet ikke udtømmende og det er meningen, at det skal smulere l nye idéer l måder at arbejde på. Hvilke ændringer kan være nødvendige: Med hensyn l hvordan de arbejder. Med hensyn l hvordan deres organisaon fungerer. På instuonelt plan. På lovgivningsmæssigt plan Kunne procedurerne forenkles? Har det betydning for ressourcerne? Hvad ville virkelig hjælpe for at opnå et posivt resultat? Hver gruppe deler resultaterne af deres diskussion med de andre. Da hver gruppe har de samme oplysninger at håndtere, skal arrangøren samle de viggste spørgsmål og problemer fra alle grupperne. Under denne feedback-diskussion kan alle bidrage l at besvare spørgsmål og -nde løsninger på problemerne, guidet af arrangøren. EKer denne samling følger en pause med forfriskninger, så deltagerne kan tale uformelt og danne netværk. 16 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Uddelt materiale M1:2 Børnere0ghedsperspekvet Børn har ret l et liv uden vold, og de har ret l at fortsat have kontakt med begge deres forældre, med mindre det skader dem. Selv små børn kan give udtryk for deres mening, om de ønsker eller ikke ønsker kontakt l begge forældre og i hvilket omfang. Der skal ly=es l barnet, og det har ret l at ændre mening på et senere dspunkt. Børn har brug for at høre l, men de er ikke forældrenes ejendom; de er mennesker med egne re0gheder. Børn har brug for at blive givet en stemme og der skal ly=es l dem. Ingen skal tale på deres vegne. Fagpersoner, der arbejder med børn og som anvender etablerede demokraske strukturer l at ly=e l børn, kan repræsentere deres interesser og bør anerkendes som eksperter. Børnere0ghedsperspekvet betyder, at de fagpersoner, der arbejder tæ=est med børnene, står øverst i hierarkiet, når det gælder at repræsentere børnenes interesser. Af hensyn l børns besky=else er det ny0gt at have lokale netværk bestående af alle de fagpersoner, der er i kontakt med børnene, for eksempel uddannelsesinstuoner (skole og børnehave), poli, socialrådgivere, retspersonale, ansa=e i sundhedssektoren og medarbejdere fra særlige instanser såsom krisecentre for kvinder og børnerådgivningstjenester. Disse netværk styrker det tværfaglige arbejde og opbygger forholdet mellem faginstanser. De=e sæ=er de forskellige instanser i stand l at koordinere opmalt i lfælde af mistanke om eller faksk overgrenb på børn. Desuden undgår man, at børn skal lide under at må=e gentage belastende detaljer. Fagpersoner, der arbejder med børn, udfører det vigge arbejde med at forme vores fremdige samfund. Det er nødvendigt, at der bliver sat pris på de=e arbejde og der skal investeres yderligere for at øge kapaciteten. Fagpersoner, der har ansvar for at repræsentere børn, burde måske revurdere deres polik. Børnere0gheder er menneskere0gheder og vores fremd. 17 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Uddelt materiale M1:3 Forebyggende arbejde – nogle eksempler Skoler Er nødt l at lære børnene forskellene mellem et sundt forhold og et voldeligt forhold. Er nødt l at lære børnene om deres ret l et liv uden vold. De=e skal gøres af de almindelige lærere for at understrege, at skolen er et sikkert sted for børn, og personalet skal vide, hvordan de reagerer over for børn på en passende måde, når de har brug for hjælp. Børn har brug for at vide, hvem de kan henvende sig l, i skolen og i deres omgivelser, for at tale om deres oplevelser med vold. Ældre børn kan optrænes l at være kammeratrådgivere/stø=er for børn. De=e nedbryder barrierer for børn, der søger hjælp. Børnebesky=elsesinstanser Kunne lbyde grupper for mødre og børn for at nedbryde barrierer for at bede om hjælp. Der skal selvfølgelig udføres sikkerhedsevalueringer for børn, der har levet eller lever med vold i hjemmet. Ved lærerne for eksempel, hvem der kan hente børnene fra skolen - og hvem der ikke kan? Kan børnene gå sikkert l og fra skole? Kan de udpege sikre steder/sikre personer på alle de steder, hvor de oKe kommer? At anerkende og værdsæ=e en mors forsøg på at besky=e sit barn er et godt udgangspunkt for at styrke børnebesky=else. Kvinder skal ikke bebrejdes for vold fra deres mand. Mange har kæmpet for at gøre deres bedste for familien under vanskelige omstændigheder. Tværfagligt samarbejde Fagpersoner har brug for en standardiseret praksis for at undgå lfældige intervenoner og det er nødvendigt, at disse harmoniseres med andre instanser. Eksempelvis er der brug for standardiserede protokoller for deling af oplysninger mellem instanser (poli, retsvæsen, børnevelfærd, krisecentre for kvinder etc.). Problemer med fortrolighed skal nødvendigvis løses på en måde, der fremmer børns re0gheder og børnevelfærd (Kan poliet for eksempel forlange at se paentjournaler?) Det er nødvendigt, at konEikter i arbejdsprocedurerne mellem forskellige instanser, der er involverede i sager om overgreb på børn, bliver løst af hensyn l børnenes trivsel. Kommunikaon og gennemsigghed er viggt, og projekter som Childhood Houses (se de prakske eksempler) kan hjælpe med at løse disse problemer. Fortolker alle instanser, der beskæKiger sig med børnevelfærd, love og regler på samme måde? Er der forskel fra det ene sted l det andet? For eksempel: De-nerer alle instanser at være vidne l vold i hjemmet som overgrenb på børn? Disse problemer skal nødvendigvis klarlægges og tackles for at sikre en lige implementering af loven. 18 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Uddelt materiale M1:4 Opbygning af børns robusthed 1. Robusthed er evnen l at lpasse sig en uheldig skæbne eller uønskede ændringer. Alle instanser, der interagerer med børn, som lever med vold i hjemmet, kan bidrage l at opbygge et barns robusthed. 2. At leve med vold i hjemmet (dvs. vold mellem ens forældre eller papforældre) øger børns sandsynlighed for selv at opleve fysisk, psykisk, økonomisk og seksuel vold og overgreb. 3. Det er viggt at fastslå, at i de Eeste lfælde er barnets forhold l sin mor den viggste robusthedsfaktor. 4. Selv posive indgreb, som når deres mor forlader en voldelig partner, vil bringe forstyrrelser med hensyn l, hvor de bor, hvor de skal gå i skole og deres lokale netværk af venner. 5. AGængigt af omstændighederne vil de måske opleve yderligere barrierer i deres udvikling, hvis de kommer fra en etnisk minoritet eller møder diskriminaon på grund af deres eget, eller en af forældrenes, fysiske eller psykiske handicap. 6. Robusthed opbygges ved eksterne og interne besky=elsesfaktorer og ressourcer. Eksterne faktorer: o Børn har brug for et smulerende læringsmiljø, ikke kun i skolen men også i deres frid. De har brug for mulighed for at blive venner med andre børn (de=e har måske været forbudt) o Børn har brug for adgang l posive rollemodeller og pålidelige voksne, de kan regne med. Interne ressourcer: o Børn udvikler llidsfulde forhold, hvilket får dem l at føle, der bliver sat pris på dem og at de bliver respekteret og accepteret. o Gennem leg og andre fælles fridsakviteter lærer børn at tackle problemer og -nde løsninger. De=e opbygger deres kapacitet l at klare stress, tage ansvar og gå fra at være oIer l at være en selvsikker person, der kan få succes. Det er viggt, at fagpersoner hjælper børn med at -nde frem l karaktertræk og omgivelser, der hjælper dem med at opbygge deres robusthed. Det er nødvendigt at -nde frem l de evner, egenskaber eller talenter, som børn har. Disse kan udvikles l at give børn posiv feedback Hvilke ressourcer (sportsfaciliteter, skole-bands, klubber osv.) kan de få hjælp l at deltage i? Hvilken stø=e er der l at hjælpe dem? Hvilke faktorer (personer og steder) kan børn -nde frem l i deres eget liv, der kan a_øde virkningen af modgang i livet? Hvordan kan fagpersoner hjælpe dem med at få adgang l informaon og ressourcer, der sæ=er dem i stand l at udvikle de karaktertræk, der vil mindske deres sårbarhed og opbygge et besky=ende miljø? 19 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Sørg for, at børn ved, hvad der sker, hvad der sandsynligvis vil ske for dem, hvad deres re0gheder er og hvor de kan gå hen for at få informaon og rådgivning. 20 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Afsluttende gruppearbejde Formålet med denne sidste runde er at samle op på og evaluere læringsoplevelsen. Hver gruppe har den samme opgave: At lave en plakat eller et andet visuelt referat af, hvad de har lært, og vise, hvilke skridt der kan tages for at løse problemerne samt besvare de spørgsmål, der blev sllet i anden runde af gruppearbejdet. På de=e dspunkt er det viggt at demonstrere, hvad de kan gøre i deres eget arbejde for at implementere den nye praksis og de nye idéer for bedre at kunne imødekomme behovene hos de børn, som de kommer i kontakt med i deres daglige arbejde. Plakaterne sæ=es op, og alle læser hver enkelt gruppes plakat. Til slut skal arrangøren samle op på dagens indhold. I hvilket omfang har det været muligt for fagpersonerne at iden-cere de ændringer, de kan foretage i deres arbejde for at forbedre serviceydelsen for børnene? I hvilket omfang har det været muligt at iden-cere de ændringer, det er nødvendige at foretage for at opmere fagpersonernes serviceydelser for børnene? Det er viggt at sikre sig, at hver enkelt deltager forlader undervisningen med mindst én idé, som de kan anvende i deres arbejde, og forhåbentlig en ny, ny0g kontakt. PRAKTISK EKSEMPEL M1: BYD BØRNENE VELKOMMEN TIL KRISECENTRET Det er viggt, at børn, der Ey=er ind i et krisecenter for kvinder, bliver budt velkommen l deres nye hjem. I Lübeck Krisecenter for kvinder får børnene et informaonshæKe, der er designet specielt l dem. Det er illustreret med børnetegninger og udtalelser fra børn om, hvordan det er at bo på krisecentret. De=e hjælper dem l at føle, at det også er deres hjem. De får også en velkomstbrochure, skrevet på adskillige sprog. I Holstebro Krisecenter for kvinder i Danmark får børn, der kommer derl, hver en rygsæk med legetøj, prakske ng og informaon skrevet særligt l dem. Disse leveres af en velgørenhedsorganisaon, som Prinsesse Mary er protektor for. Krisecentret giver også børn og deres mødre en kopi af FN-konvenonen om børns re0gheder, der er en guide l deres arbejde. 21 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Modul 2: Hvad behøver børn, der mistænkes at leve med vold i hjemmet? Indledning Arrangøren byder gruppen velkommen l undervisningssamlingen og beder alle sige deres navn, navn på deres organisaon og hvilken slling de har i organisaonen. BageKer giver arrangøren en meget kort introdukon l emnet. De=e skal ikke vare længere end 10 minu=er, og følgende punkter skal nævnes: Børn, der lever med vold i hjemmet, er i øget risiko for at blive direkte udsat for fysisk, seksuelt og følelsesmæssigt overgreb. At være vidne l verbale, fysiske og seksuelle overgreb re=et mod ens mor, inklusive tvangskontrol, er overgreb på børn. Fagpersoner, der arbejder med at besky=e børn, har brug for stø=e l at opbygge kvali-kaoner og selvsikkerhed l når de taler med børn om mistanke om vold i hjemmet. 38 Kom godt i gang EKer introdukonen inddeles deltagerne i grupper med -re eller fem i hver. Det er viggt, at grupperne består af en god blanding af personer med hensyn l deres faglige rolle og arbejdssted. Da undervisningen er re=et mod fagpersoner, der arbejder med børn, forventes de alle at have nogen erfaring med at arbejde med børn, der lever eller har levet med vold i hjemmet. Formålet med den første gruppearbejdssamling er at -nde ud af, hvad deltagerne allerede ved om emnet. Hver gruppe får udleveret den samme case l diskussion. De får d l at tale om, hvordan de forstår denne situaon, og hvilken erfaring de har med den. Samdig lærer de hinanden at kende og -nder ud af, hvilke ansvar og prioriteter, de forskellige deltagende instanser har, som er involverede i børnebesky=else. De skaber også en kontekst l det andet trin af ny informaon, der vil blive introduceret bageKer. M2: Gruppearbejde 1 - Situaon l diskussion De ved eller har mistanke om, at et barn med problemer lever med vold i hjemmet. Hvordan vil de tackle at få talt med barnet om de=e? Gruppens opgave er at -nde en fælles forståelse af den givne situaon samt muligvis udveksle de forventninger, de har l undervisningen om at håndtere det. Under alle øvelserne skal arrangøren sikre sig, at deltagerne tager krydsfeltet i betragtning, så de imødekommer behov fra sorte og minoritetskvinder, børn af blandet herkomst så vel som kvinder og børn, der har fysiske og psykiske problemer. Hver enkelt families speci-kke behov bestemmes af, hvordan disse (og andre faktorer) påvirker familiens evner l at få adgang l ressourcer og stø=e. Arrangørens rolle er at gå rundt i grupperne, ly=e med, lføje informaon om nødvendigt, lede diskussionen eller samle idéer. 22 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) EKer et vist dsrum (alle skal have haK d nok l at bidrage), præsenterer hver gruppe et referat af deres diskussioner l de andre grupper. Disse præsentaoner giver arrangøren mulighed for at -nde ud af, hvem der ved hvad. Det er mindre kedeligt for dem, der allerede har stor erfaring eller viden om undervisningens indhold, fordi de kan bidrage mere l diskussionen. De, for hvem det er ny informaon, kan lære gennem diskussionen, så alle har mere eller mindre samme udgangspunkt. I løbet af præsentaonerne vil arrangøren måske referere l følgende punkter. Denne side kan kopieres (lføjes, ændres) og deles ud. EKer feedback og diskussion gives gruppen en god pause, hvor deltagerne kan følge op på punkter i en uformel diskussion. 23 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Uddelt materiale M2: 1 De ved eller har mistanke om, at et barn med problemer lever med vold i hjemmet. Hvordan vil de tackle at få talt med barnet om de=e? Tag dig d l børn ved enhver lejlighed, vis, at du interesserer dig for dem, og at de kan tale med dig. Lidt er bedre end intet. Med små børn kan du kommunikere via leg, f.eks. synge med dem, lære dem rim. Det kan tage d for børn at åbne op omkring deres problemer, de har brug for at opbygge llid. De kan prøve voksne af ved at fortælle dem lidt og vente og se, hvordan de reagerer. Vær rolig og stø=ende og fortæl børnene, at du er glad for, at de taler med dig, og at du gerne vil hjælpe dem. Hold øje med, hvordan børnene opfører sig over for andre og over for sig selv. Ingen børn er ens. Alder, køn, færdigheder/manglende færdigheder og etnicitet påvirker børn og deres forhold l voksne. Det kan være en hjælp, hvis børn kan spejle sig i de fagpersoner, de kommer i kontakt med. Vold i hjemmet kan få børn l at tro, at deres opgave er at være slle og loyale. Det kan være meget svært for dem at tale med nogen udenfor familien om noget, der kan være en stor familiehemmelighed. Vold i hjemmet kan være meget isolerende for familien som helhed og isolere de enkelte familiemedlemmer fra hinanden. Børn skal have at vide, at uanset hvad der er sket, så er det ikke deres skyld. Børn behøver stø=e for at blive bevidst om deres oplevelser, og komme i kontakt med deres følelser igen. Anerkend de enkelte ng og det, der er fælles for det, som børn fortæller dig. Generelt lever børn fra Eygtninge- og etniske mindretalssamfund længere med vold i hjemmet, fordi det er sværere for dem at søge hjælp. For eksempel kan nogle børn fra mindretalssamfund være bekymrede for selv at blive udvist, eller at for at deres mor bliver det, hvis de fortæller noget. De kan være bevidste om/bange for racisme. Børn i LGBTQ-familier kan være plejebørn eller adopterede og kan være bange for at blive \ernet fra deres familie. Lyt l børn og tag deres bekymringer alvorligt. Børn er forskellige, og man skal sørge for, at for eksempel børn med særlige behov får lov at blive hørt, så deres oplevelser erkendes. For eksempel vil børn med særlige behov måske beny=e non-verbale kommunikaonsmetoder. Træk ikke voksne opfa=elser og normer ned over hovedet på børn. Lyt l det, de fortæller dig, og brug deres eget sprog l beskrive, hvad der er sket. Find ud af, hvad de er bekymrede for – de kan være bekymrede over speci-kke trusler, der er blevet fremsat. Vær opmærksom på, at børn der er meget fantasifulde i deres beskrivelse af, hvad der er sket, kan være traumaserede. Nogle kvinder har måske ikke nogen adgang l oIentlige midler; men deres børn har stadig ret l stø=e, og de skal have den. Forskning i Tyskland39 og Norge40 har fundet, at fagpersoner ndenfor børnebesky=else var særligt lbageholdende med at tale med børn om mistanke om vold, især i hjemmet. Mødre er uvurdérlige kilder l informaon om børns trivsel, hvordan de for eksempel opfører sig hjemme, om de sover godt eller har mareridt. Hvis en kvinde føler, at hendes 24 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) anstrengelser for at besky=e sit barn anerkendes og værdsæ=es, vil hun være glad for stø=e l at besky=e hendes barn. Yderligere informaon om mødres rolle kan ses i Modul 5 – 8. 25 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Dan nye grupper, så hver gruppe nu får nye deltagere, der ikke var sammen dligere. Hver gruppe modtager den samme informaon og får den samme opgave. M2: Gruppearbejde 2 – Situation der skal overvejes. EKer at have talt med barnet er du klar over, at der er problemer med vold i hjemmet, og at det har en alvorlig skadelig virkning på barnet. Hvad gør du, og hvad har du brug for, for at opnå en vellykket løsning? Gruppeopgaven er IKKE AT FINDE LØSNINGER, men snarere at IDENTIFICERE FORHINDRINGER OG VANSKELIGHEDER. Hvilke ændringer kan være nødvendige: Med hensyn l hvordan de arbejder. Med hensyn l hvordan deres organisaon fungerer. På instuonelt plan. På lovgivningsmæssigt plan Kunne procedurerne forenkles? Har det betydning for ressourcerne? Hvad ville virkelig hjælpe for at opnå et posivt resultat? Hver gruppe deler resultaterne af deres diskussion med de andre. Da hver gruppe har de samme oplysninger at håndtere, skal arrangøren samle de viggste spørgsmål og problemer fra alle grupperne. Under denne feedback-diskussion kan alle bidrage l at besvare spørgsmål og -nde løsninger på problemerne, guidet af arrangøren. EKer denne samling følger en pause med forfriskninger, så deltagerne kan tale uformelt og danne netværk.EKer denne session følger en pause med forfriskninger, så deltagerne kan tale uformelt og danne netværk. 26 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Udleveret materiale M2:2 Betydningen af netværksarbejde mellem instanserne Forskning ved Bookhagen41 i hvilke faktorer, der påvirker vedvarende forekomst af forskellige former for vold, eKer at forældrene er Ey=et fra hinanden på grund af vold i hjemmet, har afdækket paradokser og dilemmaer i intervenonssystemet, som kan løses via netværks- og samarbejde mellem instanserne for at ændre rammerne for handling. Fagpersoner skal uddannes i at erkende vold i hjemmet, og det handler ikke kun om fysisk vold og virkningen af en ubalance i forholdets styrkeforhold. Frivillige tjenester er oKe de første, der griber ind, og disse skal informeres om vold i hjemmet. Kvinder og deres børn er mest udsa=e, når de forlader det voldsomme forhold. Vold kan eskalere på de=e dspunkt og have dødelig udgang. Indgreb skal mes omhyggeligt. Hvis fagpersoner ikke griber ind overfor gerningsmændene, betyder, det, at de ikke slles l ansvar for deres handlinger. De=e har alvorlige konsekvenser, når de har kontakt med børnene eKer, at forældrene er Ey=et fra hinanden. Det er et tværfagligt mål at få gjort en ende på vold i hjemmet, men bestemmelser omkring klienbortrolighed kan være en hindring for besky=else af børnene. Rollebegrænsninger og antagelser påvirker, hvilke oplysninger der videregives l hvem, og hvilke anbefalinger der ageres på. De=e kan medføre, at den dårligst informerede har størst beslutningstagningsmagt. Tre vigge paradokser er: o Et kriseintervenonssystem møder kronisk vold. o Ressourcekrævende sager møder ressourceknappe systemer. o Langsom behandling af ulovligheder konEikter med hurg udredning af visitaonsre0gheder. Disse paradokser kan løses via netværkskompetence. Netværkskompetence vil sige: At kunne se sagen fra andre fagpersoners side ud over ens eget instuonelle synspunkt og at beny=e denne viden indenfor tværfaglige rammer. Vilje og evne l at tage forslag op og implementere dem i ens egen instuon som resultat af fælles indsats med andre fagpersoner. Evnen l at håndtere instuonel modstand og udvikle brugbare alternaver. Evnen l (selv) at evaluere de opnåede resultater for dem, der er ramt af vold i hjemmet, og deres børn42. Tilstrækkeligt samarbejde mellem instanser er påkrævet for at sikre, at: Fagpersoner har lstrækkeligt kendskab l dynamikken i og konsekvenserne for børn af vold i hjemmet. Der er en klar sllingtagen mod vold i hjemmet. Der -ndes ressourcer l etablering af viden om sagen og implementering af anbefalingerne. Vellykket kommunikaon af professionel viden og anbefalinger l andre instanser. 27 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) 28 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Afsluttende gruppearbejde Formålet med denne sidste runde er at samle op på og evaluere læringsoplevelsen. Hver gruppe har den samme opgave: At lave en plakat eller et andet visuelt referat af, hvad de har lært, og vise, hvilke skridt der kan tages for at løse problemerne samt besvare de spørgsmål, der blev sllet i anden runde af gruppearbejdet. På de=e dspunkt er det viggt at demonstrere, hvad de kan gøre i deres eget arbejde for at implementere den nye praksis og de nye idéer for bedre at kunne imødekomme behovene hos de børn, som de kommer i kontakt med i deres daglige arbejde. Plakaterne sæ=es op, og alle læser hver enkelt gruppes plakat. Til slut skal arrangøren samle op på dagens indhold. I hvilket omfang har det været muligt for fagpersonerne at iden-cere de ændringer, de kan foretage i deres arbejde for at forbedre serviceydelsen for børnene? I hvilket omfang har det været muligt at iden-cere de ændringer, det er nødvendige at foretage for at opmere fagpersonernes serviceydelser for børnene? Det er viggt at sikre sig, at hver enkelt deltager forlader undervisningen med mindst én idé, som de kan anvende i deres arbejde, og forhåbentlig en ny, ny0g kontakt. PRAKTISK EKSEMPEL M2: HJÆLPE BØRN TIL AT IDENTIFICERE FØLELSER OG HÅNDTERE BEKYMRINGER Cheshire Without Abuse, England, introducerer børn l Aben Bob for at hjælpe dem med at iden-cere deres følelser gennem leg og farver. Børnene får et "Worry Monster" og opfordres l at nedskrive eller tegne deres bekymringer og "fodre" de=e "Worry Monster" med dem. Monsteret har en stor mund og æder dem allesammen43. 29 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Modul 3: Hvad har børn, hvis forældre (eller papforældre) er gået fra hinanden på grund af vold i hjemmet, behov for? Indledning Arrangøren byder gruppen velkommen l undervisningssamlingen og beder alle sige deres navn, navn på deres organisaon og hvilken slling de har i organisaonen. BageKer giver arrangøren en meget kort introdukon l emnet. De=e skal ikke vare længere end 10 minu=er, og følgende punkter skal nævnes: Separaon eller skilsmisse ses oKe som en løsning på vold i hjemmet. Men for børn og kvinder er de=e ikke enden på problemet. Børn behøver d og stø=e for at komme sig eKer alt stress ved at vokse op i et hjem med overgreb. På langt sigt kan nogle børn ønske fortsat kontakt med begge forældre og slægtninge på begge sider af familien. Nogle børn ønsker måske ikke en sådan kontakt, men kan være tvunget det på grund af retskendelser eller lignende. Mange børn kan føle sig dybt ambivalente og/eller spli=ede omkring kontakt med den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, og andre slægtninge. Nogle familier kan være i stand l at organisere et barns kontakt med begge sider af familien på en harmonisk måde, men oKe kan det være vanskeligt at opretholde en posiv kontakt eKer separaon på grund af vold i hjemmet. Forskning har fundet, at selv om de Eeste kvinder, der Ey=er fra deres partner på grund af vold i hjemmet, i begyndelsen accepterede kontakt mellem deres barn og deres ex-partner, blev de Eeste af dem inden for to år bekymrede over deres ex-partner, fordi han havde en dårlig indEydelse (75 %), han forsøgte ikke at være en god far (66 %), og mere end halvdelen af dem frygtede for deres barns og deres egen sikkerhed44. Børnene selv ønsker kun kontakt med deres far, hvis den er posiv og sikker 45. Børn er i risiko for fortsat at få alvorlige skader eKer forældrenes separaon og skilsmisse som følge af: Stalking og chikane af både dem og deres mor, som i reglen er deres primære omsorgsperson. De bliver vidner l vold og overgreb mod deres mor, når de skal overlades l deres far ved kontaktbesøg. De bliver verbalt, emoonelt, fysisk eller seksuelt krænket under kontaktbesøg. Det bliver brugt l at skaIe informaon om den anden forælder og videregive meddelelser mellem forældrene. De bliver sat i en situaon, hvor de skal vælge mellem deres forældre. De kommer i klemme mellem forældrene i konEiktsituaoner, måske Eere år eKer, at deres forældre blev separeret og/eller skilt. De=e kan skade børnene alvorligt på længere sigt. For visse kan det blive fatalt Desuden lider nogle børn, fordi de ikke kan have den kontakt, de ønsker, da deres far (den forælder, der ikke har forældremyndigheden) er uvillig eller ude af stand l at opretholde kontakten med sine børn. 30 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) 31 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Kom godt i gang EKer introdukonen inddeles deltagerne i grupper med -re eller fem i hver. Det er viggt, at grupperne består af en god blanding af personer med hensyn l deres faglige rolle og arbejdssted. Da undervisningen er re=et mod fagpersoner, der arbejder med børn, forventes de alle at have nogen erfaring med at arbejde med børn, der lever eller har levet med vold i hjemmet. Formålet med den første gruppearbejdssamling er at -nde ud af, hvad deltagerne allerede ved om emnet. Hver gruppe får udleveret den samme case l diskussion. De får d l at tale om, hvordan de forstår denne situaon, og hvilken erfaring de har med den. Samdig lærer de hinanden at kende og -nder ud af, hvilke ansvar og prioriteter, de forskellige deltagende instanser har, som er involverede i børnebesky=else. De skaber også en kontekst l det andet trin af ny informaon, der vil blive introduceret bageKer. M3: Gruppearbejde 1 - Situation der skal diskuteres. Hvad har børn, hvis forældre (eller papforældre) er gået fra hinanden på grund af vold i hjemmet, behov for? Deltagerne skal overveje, hvad børn behøver i den kortsigtede "res=uons"-periode og i resten af deres barndom. Gruppens opgave er at -nde en fælles forståelse af den givne situaon samt muligvis udveksle de forventninger, de har l undervisningen om at håndtere det. Under alle øvelserne skal arrangøren sikre sig, at deltagerne tager krydsfeltet i betragtning, så de imødekommer behov fra sorte og minoritetskvinder, børn af blandet herkomst så vel som kvinder og børn, der har fysiske og psykiske problemer. Hver enkelt families speci-kke behov bestemmes af, hvordan disse (og andre faktorer) påvirker familiens evner l at få adgang l ressourcer og stø=e. Arrangørens rolle er at gå rundt i grupperne, ly=e med, lføje informaon om nødvendigt, lede diskussionen eller samle idéer. EKer et vist dsrum (alle skal have haK d nok l at bidrage), præsenterer hver gruppe et referat af deres diskussioner l de andre grupper. Disse præsentaoner giver arrangøren mulighed for at -nde ud af, hvem der ved hvad. Det er mindre kedeligt for dem, der allerede har stor erfaring eller viden om undervisningens indhold, fordi de kan bidrage mere l diskussionen. De, for hvem det er ny informaon, kan lære gennem diskussionen, så alle har mere eller mindre samme udgangspunkt. I løbet af præsentaonerne vil arrangøren måske referere l følgende punkter. Denne side kan kopieres (lføjes, ændres) og deles ud. EKer feedback og diskussion gives gruppen en god pause, hvor deltagerne kan følge op på punkter i en uformel diskussion. 32 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Uddelt materiale M3:1 Hvilke støttebehov har børn på længere sigt, når de ikke længere må leve sammen med begge forældre? Børn har brug for glædens gave og for at få lov at være børn igen. De har måske må=et påtage sig for meget ansvar under voldelige hændelser (for at besky=e deres mor, tage sig af yngre søskende). Hvis der har været tale om "omby=ede roller", og børn har ageret forældre og taget sig af søskende, kan de have behov for at blive befriet for de=e ansvar. Børn har brug for frid – ikke kun problemfokuseret opmærksomhed. Børn behøver muligheder for at udtrykke sig selv. Eksempler på projekter for børn i krisecentre for kvinder er radioprojekter, kunstudsllinger (salg af børnekunst som musemå=er), bogprojekter, børne-musikgrupper og børneteatergrupper. Alle disse akviteter giver børn muligheder for at kommunikere deres følelser. Børnegruppeprojekter behøver professionel overvågning for hjælpe børnene med at lære at håndtere konEikter på ikke-voldelige måder. Børn behøver d sammen med andre børn i samme alder og ældre børn – uden deres mødre. Børn behøver muligheder for at tale og mennesker at tale med (f.eks. ældre børn, der er blevet undervist og har haK lignende oplevelser). Børn kan have oplevet mange forandringer og kumulave tab – et økologisk perspekv 46 er ny0gt for at forstå de=e fra et barns perspekv. Lyt ll børnene og tag dig d l at -nde ud af, hvad deres problemer er, de kan f.eks. spekulere på, hvordan den fraværende forælder klarer sig uden dem. Der er behov for mere rådgivningsstø=e l børn, for eksempel: o Online/telefonisk hjælp. o Børn skal have lov l at fortælle i deres eget tempo og bevæge sig væk fra deres oIerstatus. o Drenge kan have behov for adgang l mandlige rådgivere og posive mandlige rollemodeller. o Børn kan behøve stø=e l at etablere en bæredygg kontakt med den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden. Nogle børn, der har oplevet psykisk overgreb, kan behøve adgang l den re=e professionelle hjælp. Kvindekrisecentre har 50 års erfaring med at hjælpe børn og har opbygget betydelig viden og færdigheder. Men den slags hjælp er ald kortsigtet. Med en udpeget børnebesky=elsesekspert ved hvert krisecenter opbygges der en bevidsthed om børns løbende behov, som kan dækkes af en børnebesky=elsestjeneste, når de er blevet genhuset sammen med deres mor. 33 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Dan nye grupper, så hver gruppe nu får nye deltagere, der ikke var sammen dligere. Hver gruppe modtager den samme informaon og får den samme opgave. M3: Gruppearbejde 2 – Situation der skal overvejes. En mor l børn af blandet race er bekymret for at lade børnene besøge deres far. Hun og hendes partner havde en meget tradionel rollefordeling i familien, og børnene blev aldrig passet af deres far. Men han og hans familie vil gerne se børnene og bevare deres forbindelse l deres kulturelle arv. Hvad kan du gøre for at stø=e denne kvinde? Hvad er viggt? Hvad vil du råde l? Gruppeopgaven er IKKE AT FINDE LØSNINGER, men snarere at IDENTIFICERE FORHINDRINGER OG VANSKELIGHEDER. De oplysninger, de har fået, er overhovedet ikke udtømmende og det er meningen, at det skal smulere l nye idéer l måder at arbejde på. Hvilke ændringer kan være nødvendige: Med hensyn l hvordan de arbejder. Med hensyn l hvordan deres organisaon fungerer. På instuonelt plan. På lovgivningsmæssigt plan Kunne procedurerne forenkles? Har det betydning for ressourcerne? Hvad ville virkelig hjælpe for at opnå et posivt resultat? Hver gruppe deler resultaterne af deres diskussion med de andre. Da hver gruppe har de samme oplysninger at håndtere, skal arrangøren samle de viggste spørgsmål og problemer fra alle grupperne. Under denne feedback-diskussion kan alle bidrage l at besvare spørgsmål og -nde løsninger på problemerne, guidet af arrangøren. EKer denne samling følger en pause med forfriskninger, så deltagerne kan tale uformelt og danne netværk.EKer denne session følger en pause med forfriskninger, så deltagerne kan tale uformelt og danne netværk. 34 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Uddelt materiale 3:2 Hvordan skal barnets re0gheder l kontakt med begge forældre stø=es. Børn har ret l at opretholde kontakt med begge forældre, så længe det er sikkert og gavnligt for deres trivsel. Det er viggt, når man fordømmer vold, at alle tydeligt betegner adfærden (volden) som forkert, men ikke betegner gerningsmanden som et dårligt menneske. En vurdering af forældrekompetencen skal foretages, før der -nder nogen kontakt sted. Det skal være muligt i et interview at skelne mellem mænd, der har en ægte interesse i at se deres børn, og dem, der ønsker at beny=e kontakten med barnet som middel l fortsat at udøve tvangskontrol over deres ex-partner. Hvide forældre l børn af blandet race kan henvende sg l særlige hjælpetjenester for sorte og mindretals-grupper på deres børns vegne. Der kan være situaoner, hvor kontakt mellem et barn og dets far ikke er i barnets bedste interesse. I sådanne situaoner kan kontakt med andre slægtninge være mulig (Hvis de=e er posivt, og de fuldt ud forstår behovet for at prioritere besky=elsen af barnet), eller i form af lejlighedsvis kontakt pr. post eller anden indirekte kontakt (fødselsdagskort, karakterbøger). Fagpersoner skal være bevidste om, at nogle mødre føler, at de er nødt l at acceptere kontakter, som de anser for usikre, fordi de er bange for at provokere deres ex-partner l yderligere vold (inklusive dødelig vold) eller l at borbøre børnene. Fagpersoner skal også være bevidste om, at etniske migranter og mindretalsfamilier også kan frygte andre ng med relaon l transnaonal vold og borbørelse, "æres-" relaterede afstraIelser eller migraonsstatus. Børn kan ønske at have lknytning l deres dligere liv, og hvis det kan organiseres på en måde, der er fremmende for barnets velfærd og trivsel og ikke underminerer moderens sikkerhed, også med deres far. Man skal ly=e l børnene med hensyn l hvilken kontakt, de ønsker, og hvornår. Nogle børn kan være helt tydelige omkring, at de ikke ønsker nogen kontakt, og de=e bør respekteres. De kan skiKe mening på et senere dspunkt (eller måske ikke), det er deres ret. Børn 'lhører' ikke deres forældre. Et brud på kontakten kan være på sin plads, for eksempel eKer en voldsepisode, som medførte, at barnet og faderen ikke længere bor sammen. Under sådanne omstændigheder kan børn (og deres mødre) behøve d og stø=e for at falde l ro. Der er behov for at arbejde med en voldsudøver i forbindelse med vold i hjemmet og forældreskab. Når kontakten skal genoptages, kan det ske pr. telefon, brev eller e-mail, og det skal overvåges af en voksen person for at sikre, at børn ikke bliver mishandlet, tvunget eller manipuleret. En vurdering af forældrekompetencen skal foretages, før der -nder nogen kontakt sted. Kontakt behøver ikke at ske en-l-en eller ansigt l ansigt. Nogle fædre, der søger kontakt, har aldrig taget sig af deres barn alene, og de har måske ikke megen forståelse for barnet, dets runer eller behov, derfor er det måske ikke ønskeligt, at de er alene med barnet. Der kan være mangel på viden om, hvordan man organiserer kontakt med børn på en 35 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) børnevenlig og aldersadækvat måde. Professionel vejledning kan være påkrævet for at sikre, at kontaktbesøg er fremmende for barnets velfærd og trivsel, og ikke er farligt, skadeligt eller bare kedeligt for barnet. Kontakt med andre slægtninge kan være mere passende (bedsteforældre, tanter, onkler) med eller uden faderens lstedeværelse (så længe de ikke på nogen måde dækker over volden, for eksempel ved at minimere virkningen af volden). Når kontakt ansigt l ansigt forekommer, skal den også begrænses l det, et barn føler sig tryg ved, måske et par mer fremfor en hel weekend. Det skal jævnligt tales igennem med barnet. Enhver beslutning om at llade kontakt skal være baseret på en vurdering af barnets og den primære omsorgspersons/moderens sikkerhedsbehov. Hvis kontakten genoptages eKer en pause, skal den være professionelt overvåget for at vurdere indvirkningen på barnet og deres hjemmeliv. Alle ændringer i aKaler (for eksempel introdukon af overnatninger) skal også omhyggeligt vurderes og gennemgås. Et barns sikkerhed er vigg, og barnets og den primære omsorgspersons/moderens frygt skal tages alvorligt. Adgang l de nødvendige ressourcer l at gøre kontakt sikker, så som overvågede kontaktcentre eller programmer for gerningsmænd, som behandler forældreskabsproblemer, er vigg for at fremme barnets velfærd og trivsel. Hvis børn på et dspunkt er nødt l at komme i pleje, skal deres særlige behov varetages, og om muligt skal de i pleje nos personer, der også har en lsvarende kulturel sammenhæng. Er de=e ikke muligt, skal man omhyggeligt sørge for, at deres behov ikke negligeres; det kan handle om alt fra passende hud- og hårpleje l religiøs observans (inklusive kost). Tages disse forhold ikke i betragtning, udgør det instuonel racisme, hvilket er ødelæggende for deres helbred og emoonelle trivsel. Hvis børn \ernes fra deres mor, skal hun sæ=es i stand l at forstå de juridiske processer og have hjælp l at iden-cere og så alle ændringer, som hun kan være nødt l at foretage for at få børnene lbage. 36 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Afsluttende gruppearbejde Formålet med denne sidste runde er at samle op på og evaluere læringsoplevelsen. Hver gruppe har den samme opgave: At lave en plakat eller et andet visuelt referat af, hvad de har lært, og vise, hvilke skridt der kan tages for at løse problemerne samt besvare de spørgsmål, der blev sllet i anden runde af gruppearbejdet. På de=e dspunkt er det viggt at demonstrere, hvad de kan gøre i deres eget arbejde for at implementere den nye praksis og de nye idéer for bedre at kunne imødekomme behovene hos de børn, som de kommer i kontakt med i deres daglige arbejde. Plakaterne sæ=es op, og alle læser hver enkelt gruppes plakat. Til slut skal arrangøren samle op på dagens indhold. I hvilket omfang har det været muligt for fagpersonerne at iden-cere de ændringer, de kan foretage i deres arbejde for at forbedre serviceydelsen for børnene? I hvilket omfang har det været muligt at iden-cere de ændringer, det er nødvendige at foretage for at opmere fagpersonernes serviceydelser for børnene? Det er viggt at sikre sig, at hver enkelt deltager forlader undervisningen med mindst én idé, som de kan anvende i deres arbejde, og forhåbentlig en ny, ny0g kontakt. PRAKTISK EKSEMPEL M3: SØRGE FOR, AT BØRNENES STEMMER HØRES Det er viggt ald at inkludere børnenes stemme i alle indberetninger om vold i hjemmet via Citater eller tegninger. Børn kan opmuntres l at udtrykke sig via kunst, teater-projekter, skriveprojekters, radioprojekter sang, musik og at få deres arbejde vist frem, oIentliggjort, udsendt og udført. Børns kunst kan bruges l at dekorere hverdagsgenstande og sælges for at samle penge ind. Alt de=e giver børn styrke. 37 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Modul 4: Seksualiseret vold mod børn Indledning Arrangøren byder gruppen velkommen l undervisningssamlingen og beder alle sige deres navn, navn på deres organisaon og hvilken slling de har i organisaonen. BageKer giver arrangøren en meget kort introdukon l emnet. De=e skal ikke vare længere end 10 minu=er, og følgende punkter skal nævnes: Børn, der vokser op med vold i hjemmet, er udsat for øget risiko for direkte vold og seksuelle overgreb. Flere studier af familier, hvor børn har været udsat for seksuelle overgreb fra faderens eller fader-gurens side, har udvist en høj forekomst af vold i hjemmet mod børnenes mor 47. Retrospekve studier af voksne, der er vokset op med vold i hjemmet, fandt, at en tredjedel eller Eere havde oplevet seksuelle overgreb i hjemmet som børn 48. Finkelhor fandt, at et barns bedste besky=else mod at opleve seksuelle overgreb i hjemmet var at have en stærk mor,49 og forskningen tyder på, at mødre højst sandsynligt er de første – eller eneste – personer, et barn fortæller om det seksuelle overgreb 50. Vold i hjemmet underminerer kvinder autoritet i deres hjem. De er sjældent vidner l seksuelle overgreb på et barn. De kan synes, at en adfærd hos deres partner er 'mærkelig' eller bekymrende, men deres evne l at slle spørgsmålstegn ved eller protestere mod noget, deres partner gør, vil være eroderet af Eere års overgreb. Børns restuon er sandsynligvis kny=et l deres mors restuon. Lapning og/eller styrkelse af forholdet mellem børn og deres mødre kan tage d og kræve en indsats, men mødre er den viggste stø=e for børn og unge. Kom godt i gang EKer introdukonen inddeles deltagerne i grupper med -re eller fem i hver. Det er viggt, at grupperne består af en god blanding af personer med hensyn l deres faglige rolle og arbejdssted. Da undervisningen er re=et mod fagpersoner, der arbejder med børn, forventes de alle at have nogen erfaring med at arbejde med børn, der lever eller har levet med vold i hjemmet. Formålet med den første gruppearbejdssamling er at -nde ud af, hvad deltagerne allerede ved om emnet. Hver gruppe får udleveret den samme case l diskussion. De får d l at tale om, hvordan de forstår denne situaon, og hvilken erfaring de har med den. Samdig lærer de hinanden at kende og -nder ud af, hvilke ansvar og prioriteter, de forskellige deltagende instanser har, som er involverede i børnebesky=else. De skaber også en kontekst l det andet trin af ny informaon, der vil blive introduceret bageKer. M4: Gruppearbejde 1 - Situation der skal diskuteres. Du er blevet kontaktet af en børnehavepædagog, der gerne vil have dit råd vedrørende en 4-årig dreng, som hun har i børnehaven. Hun er bekymret over det, drengen oplever, når han er hos sin far hver anden weekend. Hans mor har for nylig forladt sin partner og påstår, at han var kontrollerende og voldelig over for hende. Hun og hendes søn bor for øjeblikket på et krisecenter for kvinder. Drengen har fortalt om sjove lege, som hans far leger med ham i badet, som får hans 38 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) 'ssemand l at stå’, og også -lm, hans far ser, med 'damer uden tøj på, der leger med hinanden'. Hun kan ikke tro på det, hun får fortalt, hun kender drengens far, som er veluddannet, ltrækkende, har et godt job og er en ‘mønsterfar’. Gruppens opgave er at -nde en fælles forståelse af den givne situaon samt muligvis udveksle de forventninger, de har l undervisningen om at håndtere det. Under alle øvelserne skal arrangøren sikre sig, at deltagerne tager krydsfeltet i betragtning, så de imødekommer behov fra sorte og minoritetskvinder, børn af blandet herkomst så vel som kvinder og børn, der har fysiske og psykiske problemer. Hver enkelt families speci-kke behov bestemmes af, hvordan disse (og andre faktorer) påvirker familiens evner l at få adgang l ressourcer og stø=e. Arrangørens rolle er at gå rundt i grupperne, ly=e med, lføje informaon om nødvendigt, lede diskussionen eller samle idéer. EKer et vist dsrum (alle skal have haK d nok l at bidrage), præsenterer hver gruppe et referat af deres diskussioner l de andre grupper. Disse præsentaoner giver arrangøren mulighed for at -nde ud af, hvem der ved hvad. Det er mindre kedeligt for dem, der allerede har stor erfaring eller viden om undervisningens indhold, fordi de kan bidrage mere l diskussionen. De, for hvem det er ny informaon, kan lære gennem diskussionen, så alle har mere eller mindre samme udgangspunkt. I løbet af præsentaonerne vil arrangøren måske referere l følgende punkter. Denne side kan kopieres (lføjes, ændres) og deles ud. EKer feedback og diskussion gives gruppen en god pause, hvor deltagerne kan følge op på punkter i en uformel diskussion. 39
Enter the password to open this PDF file:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-