Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) GUFOVA - Growing Up Free of Violence and Abuse (Barndom uden vold og overgreb) - Hvordan man opbygger resiliens og styrker børn, der er vokset op med vold i hjemmet. Patricia Bell, Ravi K. Thiara og Chris Harrison Oversætter: Lisbeth Mejer, lisbeth@verbcom.com Indledning Udbredelsen af vold i hjemmet 1 og påvirkning af børn Incitamentet l GUFOVA-projektet, -nansieret af Den Europæiske Union under programmet for re0gheder, lighed og unionsborgerskab, fra februar 2019 l januar 2021, 2 opstod, fordi vold i hjemmet er et problem for et betydelig antal kvinder og mange af disse har hjemmeboende børn på det dspunkt. En tysk stask anslår, at næsten 25 % af kvinder er udsat for vold i hjemmet og halvdelen af disse har hjemmeboende børn på det dspunkt, 3 mens engelske studier viser, at 29,5 % af alle børn bliver udsat for vold i hjemmet, inden de fylder 18. 4 Østrig og Danmark rapporterer, at en tredjedel af alle kvinder oplever vold i hjemmet, mens tallene for Bosnien og Herzegovina er højere, nemlig 38 %. 5 Det fremgår klart af forskningen, at en væsentlig del af børnene vil lide under påvirkninger fra vold i hjemmet. Forskningen fastslår, at mange kvinder indbere=er vold i hjemmet, der er startet eller eskaleret omkring fødslen af deres første barn. 6 Førskolebørn er således overrepræsenterede i husstande, hvor vold i hjemmet er et problem. 7 Derfor har kvinder med mindre børn tre gange større risiko for at blive ofre for vold i hjemmet end kvinder uden mindre børn. 8 Indvirkningen på børn af at leve med vold I hjemmet skønnes at koste op l 0,5 % BNP (se Metode l beregning af omkostningerne af Dr. Karin SchönpEug på GUFOVAs hjemmeside www.gufova.eu). Børn lider af langdsfølger som følge af at leve med vold i hjemmet. 9 Påvirkningen aGænger af børnenes speci-kke situaon/sammenhæng, voldens hyppighed og alvor samt en række overlevelsesfaktorer, der kan formindske de langvarige følger. Under alle omstændigheder er det velkendt, at børn, der vokser op med vold i hjemmet, har øget risiko for at blive fysisk, følelsesmæssigt og seksuelt misbrugt. Vold og overgreb slu=er ikke ald, når forældrene Ey=er fra hinanden. 10 Det kan omfa=e stalking, vold og overgreb mod kvinden, når børnene skal aEeveres l samvær samt vold mod børnene under samværet 11 . Omfa=ende forskning har fremhævet den vedvarende eIekt af voldelige ex-partnere på børnenes og deres mødres liv i mange år eKer, at de er Ey=et fra hinanden, herunder fortsat tvangskontrol af børnene fra forældre uden forældremyndighed. 12 Selvom forældrene Ey=er fra hinanden og de=e kan have afslu=et volden i hjemmet, så er børnene tvunget l at leve i mange år med "voldelig maskulinitet og lbageholdende femininitet" 13 som en vedvarende realitet i deres liv, hvor den 'fraværende' voldsudøver fortsat 1 The content of this publication represents the views of the authors only and it is their sole responsibility. The European Commission does not accept any responsibility for use that may be made of the information it contains. Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) kaster en skygge. 14 Konsekvenserne af denne kontakt eKer forældrene er Ey=et fra hinanden kan være alvorlige og for nogle børn ligefrem have døden l følge. 15 Børn oplever vold og overgreb før og eKer, at forældrene er Ey=et fra hinanden, og der er også en sammenhæng mellem seksuel vold i husstanden og seksuelt overgreb på børnene. 16 Det er vanskeligt at vurdere forekomsten, men en meta-analyse af engelsksprogede kilder fandt mindst 15- 20 % for piger og 7-8 % for drenge, 17 hvilket svarer l det, man fandt Tyskland. 18 I modsætning l hvad de Eeste tror, og som voksne kvinder også har erfaret, optræder seksuel vold mod børn oKest i hjemmet. 19 Mange af de vanskeligheder, som børn møder, når de skal tale om deres oplevelser, ligner de vanskeligheder, som voksne ofre for seksuel vold møder. Forskningen viser, at de Eeste børn ikke afslører det, før eKer de er blevet voksne. 20 Støtte til kvinder og børn I 1970'erne -k kvinder og deres børn for første gang livreddende stø=e fra krisecentre for kvinder. Det første krisecenter for kvinder åbnede i Chiswick, London, i 1971. Det lbød akut indkvartering l kvinder og børn, der Eygtede fra vold i deres egne hjem. De=e iniav spredte sig hurgt i hele Europa. I 1976 var der allerede mere end 100 kvindekrisecentre i funkon i Storbritannien og tre åbnede i Tyskland, i Berlin, Køln og Frankfurt. Det første krisecenter for kvinder åbnede i Wien i 1978 og i Danmark i 1979. Da bevægelsen for krisecentre for kvinder var et resultat af anden bølge af feminisme, blev disse krisecentre organiseret via ikke-hierarkiske selvhjælps- og stø=e- søstergrupper. I 1975 blev en anbefaling fra det briske parlaments udvalgskomite om Vold i ægteskabet 21 om én familieanbringelse per 10.000 indbyggere afvist af den briske regering. Det var baseret på, at krisecenterbevægelsen var så ny, at den beskæKigede sig med massiv eKerspørgsel, der ikke ville blive opretholdt. 22 Det nuværende netværk bestående af 1914 krisecentre i hele Europa 23 er vidner l en konstant eKerspørgsel. Minimumsanbefalingen om én familieanbringelse for hver 10.000 indbyggere, der nu indgår i Istanbulkonvenonen, 24 er fortsat bere0get. Målet, både dengang og nu, er at afskaIe den vold, mænd begår mod kvinder. Men ingen kunne forudse, at i dag, 50 år senere, slås krisecentrene stadig med at kunne opfylde behovet for indkvartering og stø=e l kvinder og børn, der Eygter fra vold i egne hjem. Ra-kaonen af Istanbulkonvenonen, der forpligter landene l at opfylde aKalens krav, blev fuldført i 2014 i Østrig, Bosnien-Herzegovina samt i Danmark og i 2018 i Tyskland. På det dspunkt, hvor de=e skrives, i begyndelsen af 2021, havde Storbritannien underskrevet, men ikke ra-ceret aKalen, og Tyrkiet trak sig helt ud af aKalen. Bevægelsen med krisecentre for kvinder som en løsningsmodel l tackling af vold i hjemmet blev uden tvivl en succes takket være de utræ=elige feminisske græsrodsbevægelser. Det -k en udbredt social indEydelse, herunder på uddannelsen af fagpersoner såsom sagsbehandlere og polibetjente. Der er også opnået lovmæssige ændringer, for eksempel forbud mod voldtægt i ægteskabet og en ny lovmæssig besky=elsesforanstaltning, der udelukker voldelige mænd fra familiens hjem for at sørge for større sikkerhed for kvinder og børn. Fra 1990'erne er problemet blevet generelt anerkendt og der er blevet lføjet Eere ltag, for eksempel programmer for gerningsmænd. EIekten af vold i hjemmet på børn, der dligere blev betragtet som 'skjulte ofre', er desuden blevet bredt anerkendt 2 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) af oIentlige instanser. De=e har velsagtens også resulteret i en afpolisering af emnet og skubbet opmærksomheden væk fra kvinderne. Børn kan nu anses som ofre for vold i hjemmet. Men endnu kan der ikke ydes besky=else mod voldsudøvere, der anvender argumentet 'delt forældremyndighed' l fortsat kontrol og overgreb. Det EU--nansierede CEINAV-projekt (Cultural Encounters in Intervenons Against Violence), der undersøgte intervenonskulturer i hele Europa, har iden-ceret et skridt l standardisering af procedurer l bekæmpelse af kønsbestemt vold, som reducerer mulighederne for overlevende ofre i at deltage i beslutningstagning. De=e udgør en fare, hvis anerkendelsen af eIekten af vold i hjemmet på børn reduceres l kun at dreje sig om besky=else af børn - og hvor intervenoner 'l deres eget bedste' i sig selv kan blive en slags tvangskontrol. 25 De=e er især lfældet, når intervenoner udelukkende er re=et mod kvinder som 'dårlige mødre', og voldsudøvere sjældent bliver anklaget og næsten aldrig retsforfulgt. 26 Disse udfordringer har ført l, at nogen argumenterer for, at det er nødvendigt at forbinde det med feminismen igen for at sikre både kvinder og deres børn varig trivsel. Gennem historien har krisecentre for kvinder konsekvent kørt kampagner for at få anerkendt børn som ofre for vold i hjemmet. 27 Der -ndes detaljerede studier om den eksperse, som de medarbejdere, der har med børn at gøre i krisecentre for kvinder og lignende steder for folk, der har været udsat for vold i hjemmet, har udviklet l at opbygge børnenes overlevelsesevne, "coping- strategier" og selvllid. 28 Gennem gruppearbejde, individuel rådgivning og en række rekreave akviteter med andre børn bliver børnenes horisont udvidet, så de bliver i stand l at lære alternaver l aggressiv opførsel, at forstå deres oplevelser og ændre, hvordan de ser på sig selv - samt at få succes med uddannelse og karriere. Krisecentre for kvinder har også udviklet kvali-kaoner l at bryde tabuer om vold i hjemmet, så de hjælper børn med at komme sig over vold og hrænseoverskridende adfærd (inklusive seksuelt overgreb), sørger for, at det kommer frem i lyset og reparerer ødelagte mor-barn forhold. 29 Trods den enorme mængde viden og kvali-kaoner, som medarbejdere, der har med børn at gøre på krisecentre for kvinder, lægger for dagen, er der ikke mange af dem. Det er først og fremmest en følge af ulstrækkelig stø=e l den slags arbejde. I Tyskland har nogle krisecentre for kvnder veletablerede hold af ansa=e, der udelukkende arbejder med børn, og de har gode, veludstyrede, rekreave områder både inden- og udendørs. Andre steder er krisecentrene aGængige af donaoner for at kunne lbyde de nødvendige legematerialer og frivillige, der kan tage børnene med på udEugter. 30 Arbejdet med børnene ses ikke som en af de viggste akviteter, og deres budget er oKe det første, der skæres ned, når ressourcerne er knappe. Men at stø=e børnene er også en uvurderlig stø=e l deres mødre. Desuden er følgerne af ikke at investere i arbejdet med børnene, såsom lavt uddannelsesniveau, reducerede jobudsigter og livsvarige psykologiske problemer, en enorm udgiK for samfundet. Krisecentre for kvinder har en enestående mulighed for at stø=e børn og deres mødre. Når en familie opholder sig på et krisecenter, er der medarbejdere, der beskæKiger sig med børn, og andre medarbejdere l stede. De er derfor i stand l at interagere jævnligt og afslappet med børnene, 3 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) hvilket gør, at de hurgt kan opbygge et llidsfuldt forhold. De=e er muligvis den første gang, barnet har mødt en voksen, der taler åbent om vold, fordømmer det og opfordrer barnet l at fortælle om sine følelser. De=e kan ændre deres liv. Men grundet krisecentrenes natur lbyder de kun midlerdig indkvartering og de Eeste børn har ikke på længere sigt adgang l den stø=e, centrene kan lbyde. I stedet er børnenes fortsa=e trivsel aGængig af andre fagpersoner, som de kommer i kontakt med og disse fagpersoners evne l at give dem den bedst mulige stø=e. Der er utvivlsomt brug for fortsat stø=e l børnene eKer deres ophold på krisecenteret - og l de utrolig mange børn, der aldrig kommer ind på krisecenteret af en række forskellige årsager. Derfor er det viggste formål med de=e projekt at trække på krisecentrenes eksperse for at udvikle og implementere undervisning l en bred kreds af fagpersoner, om hvordan man kan arbejde eIekvt med at opbygge overlevelsesevnen og styrke børn, der har levet med vold i hjemmet. Begrænsninger for støtte til krisecentre Bevægelsen med kvindekrisecentre har vist, at vold i hjemmet er et udbredt og alvorligt socialt problem med vidtrækkende konsekvenser for kvinder og børn. Det er nødvendigt med lstrækkeligt stø=ede intervenoner, der har fokus på at opbygge de overlevende ofres selvsikkerhed og selvllid. Det faktum, at problemet med vold i hjemmet ikke er blevet løst i løbet af de sidste 50 år, er ikke et argument for at give op – snarere for at optrappe stø=en. At kvindekrisecentre stadig er helt fyldt og er nødt l at afvise kvinder og børn i nød er ikke et tegn på nederlag, men en succes, der leder l sikker eksistens. Der er gjort mange fremskridt med at ltrække marginaliserede grupper såsom kvinder, der står overfor mange vanskeligheder, og kvinder fra diverse indvandrergrupper. I nogle lande, såsom Storbritannien, har der i længere d været autonome organisaoner af sorte og mindretalskvinder, der er imod vold mod kvinder og børn, faksk siden slutningen af 1970'erne. De lovmæssige ændringer, såsom at kunne udelukke voldelige mænd fra familiens hjem og de udvidede muligheder for rådgivningstjenester i forbindelse med krisecentre, sæ=er mange kvinder i stand l at Ey=e fra en voldelig partner uden at skulle søge indkvartering i et krisecenter. Disse ændringer har haK indEydelse på den type kvinder, der er indkvarteret på krisecentrene. Og krisecentermedarbejderne erfarer, at de sjældent yder stø=e l kvinder, hvis eneste problem er vold i hjemmet. 31 Som følge af de lovmæssige, poliske og servicemæssige udviklinger har kvinder langt Eere muligheder l rådighed, når de skal beslu=e, hvordan de skal gå videre, når de konfronteres med vold i hjemmet. Kvinder kan rent lovligt udelukke deres partner fra familiens hjem, og nogle er i stand l at købe eller leje en bolig. De kan få adgang l rådgivningstjenester og centre, der drives af kvindekrisecentre eller arbejder tæt sammen med kvindekrisecentre eller endog l helt uaGængige tjenesteydelser. Mange Eere kvinder er på arbejdsmarkedet end i 1970'erne, hvor de første krisecentre for kvinder åbnede. Statsligt styrede vuggestuer og børnehaver er ved at blive forbedret i nogle sammenhænge, omend ikke i trit med behovet. Som følge heraf er der Eere kvinder, der tjener penge og er i stand l at søge den juridiske rådgivning og stø=e, de har brug for. Men økonomisk overgreb og kontrol er en del af volden i hjemmet, og mange kvinder har ikke adgang l uaGængige midler, selv hvis de har haK en indtjening under forholdet. De kvinder, der faksk Ey=er 4 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) ind på kvindekrisecentre, kommer ikke fra et bredt udsnit af samfundet. Det afspejler snarere eIekten af udbredt diskriminaon i samfundet. Det betyder, at de kvinder, der kommer l krisecentrene, ikke kun Eygter fra en voldelig partner. Samdig står de med ekstrem fa0gdom, stor gæld, mangel på stø=e fra familien eller samfundet, de kender ikke l de lokale instuoner og administrave strukturer - og har kun lidt kendskab l landets sprog. Disse kvinder kan få hjælp og stø=e på krisecentrene og der er stadig brug for at sikre stø=en l og udvide den l krisecentrene. Mange kvinder bliver hjulpet, men der er en stor gruppe kvinder, der ikke får hjælp af den eksisterende stø=e. Både sorte og mindretalskvinder møder adskillige barrierer, når de prøver at få stoppet volden i deres liv, fordi de står i en særligt skrøbelig slling i samfundet. De bliver længere i voldelige forhold på grund af racisme, manglende kendskab l og viden om de gængse systemer og mangel på lstrækkelig stø=e l dem selv og deres børn. Det er kendt i brede kredse, at specialiserede tjenester drevet af sorte og mindretalskvinder for sorte og mindretalskvinder er en mangelvare. Det EU--nansierede SNaP-projekt har iden-ceret særlige grupper af kvinder, der ikke får lstrækkelig stø=e fra de eksisterende krisecentre i Europa. Det inkluderer kvinder, der er underlagt de udelukkelses- og nedværdigelsesmekanismer, der resulterer i et samfundsskabt handicap på grund af de fysiske, kognive og mentale udfordringer, men også migranter og Eygtninge med usikker immigraon samt de kvinder, der har psykisk dårligt helbred. Herudover får kvinder i landområder og kvinder med mange børn også meget dårlig stø=e fra de eksisterende krisecentre. 32 I nogle sammenhænge hævdes det, at der er brug for Eere lokale krisecentre snarere end klynger af krisecentre i byerne. Mange krisecentre er meget eIekve l netværksarbejde og har brug for Eere ressourcer for at være i stand l det. For eksempel så de har d l at gå med i Familiere=en og afgive vidnsudsagn på børnenes vegne eller deltage i tværfaglige konferencer. Der er brug for deres viden og eksperse l sammen at føre kampagner og lobbyisme for børns menneskere0gheder i forbindelse med vold i hjemmet og dets følger. Bemærkninger angående terminologien Gennem hele denne vejledning vil kvinder og børn samt overlevende eKer vold i hjemmet blive beskrevet som ofre - og mænd og fædre som voldsudøvere. De=e er gjort for at le=e læsningen, fordi mænds vold mod deres kvindelige partner, er den mest fremherskende form for vold i hjemmet. Meningen er ikke at ignorere eller benægte, at i visse lfælde er kvinden voldsudøver og manden oIer for vold i hjemmet - og vold i hjemmet kan også -nde sted i forhold mellem personer af samme køn. Vold i hjemmet beskriver stedet, hvor det foregår. Det betyder, at volden er omfa=ende og der er ingen pause fra den konstante trussel om fysiske, verbale, følelsesmæssige og seksuelle overgreb. De fakske overgreb kan forekomme oKe og være alvorlige - eller sjældne og ikke resultere i langvarig skade. Men når man bor sammen med voldsudøveren, betyder det, at der er konstant fare og ingen lEugtssteder. EIekten på kvinder og deres børn bliver altomfa=ende og forhindrer 'deres frihed l at eksistere og tænke uden hensyn l risikoen for overgreb'. 33 Betegnelsen 'vold i parforhold' anvendes af og l, og det beskriver forholdet mellem oIer og 5 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) voldsudøver. Vi anvender ikke betegnelsen 'tvangskontrol', der kom ind i loven i Storbritannien i 2015 og i dansk lov i 2020 i omfa=ende grad, da denne betegnelse ikke forekommer i tysksprogede deba=er. Men ikke desto mindre er det anerkendt, at faksk vold ikke er nødvendig for at kontrollere kvinder og børn og tvinge dem l at indordne sig under voldsudøverens forventninger. Det er også anerkendt, at de Eeste situaoner med vold i hjemmet består af tvangskontrol, og termen anvendes lejlighedsvis i de=e kompendium for at understrege de=e punkt. Der er blevet sat spørgsmålstegn ved anvendelse af termen "seksuelt misbrug af børn", da det kunne antyde, at der er en bere0get "seksuel brug" af børn. Der er anvendt alternav terminologi, så som “seksuelt overgreb" på børn” og "seksualiseret vold mod børn". Men da udtrykket seksuelt overgreb på børn er så udbredt, er det også blevet anvendt i de=e kompendium, da mange mennesker kender det og forstår, hvad det betyder. De=e kompendium betragter børn som enkeltpersoner, individer med re0gheder inklusive re=en l at leve uden vold og overgreb. Alt for oKe bliver børn behandlet som genstande, der lhører deres forældre. De=e ses beklageligvis helt klart i visse stridsmål om kontakt med barnet og bopælsret, eKer at forældrene er Ey=et fra hinanden. Denne vejledning ser det fra barnets side. For eksempel barnets ret l at have kontakt med begge forældre - undtagen hvis det kan skade barnet. I løbet af de=e projekt har Østrig og Tyskland medtaget børns re0gheder i deres forfatning. Det er endnu for dligt at sige, hvilken indvirkning de=e vil få på fagpersoners arbejde med børn. En åbenlys fordel er, at visse procedurer l besky=else af børn bliver forenklet ved, at børns re0gheder står klart formuleret i lovgivningen i stedet for i en myriade af naonale og lokale love om uddannelse, social velfærd og bolig. Gennem kompendiet har vi understreget prakske eksempler fra fagpersoner fra de deltagende organisaoner. For eksempel Lübecks krisecenter for kvinder i Tyskland, der sørger for at introducere børnene l demokraske strukturer, der besky=er deres re0gheder. Det betyder, at børnene besøger poliet, børnebesky=elsesafdelinger og rådhuset, så fagpersoner og børn ser hinanden - og især fagpersoner, der træIer beslutning om børnenes trivsel. Sådan bliver børnene informeret om, at de har re0gheder. De bliver opfordret l at -nde deres egen stemme og får et -ngerpeg om, hvordan det kan anvendes eIekvt l at forsvare disse re0gheder. Deltagende organisationer ZÖF, Foreningen af østrigske krisecentre for kvinder, Østrig KJA, Børne- og ungerådgivningen i Wien, Østrig Wien by, Børne- og familierådgivningen, Østrig Udružene žene, SKelsen Forenede Kvinder Banja Luka, Bosnien-Hercegovina LOKK, Landsorganisaon af Kvindekrisecentre i Danmark Holstebro Krisecenter, Danmark Børne- og undervisningsministeriet, Danmark Angelou Centre, Newcastle upon Tyne, England Panahghar, Coventry, England Cheshire without Abuse, England Lübeck by, Afdeling for børne- og familierådgivning, Tyskland 6 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Lübeck Krisecenter for kvinder, Tyskland Hannover by, Afdeling for Kvinder og lighed, Tyskland Hannover Krisecenter for kvinder, Tyskland KIS, Koordinaon og intervenon mod vold i hjemet og stalking, Leipzig, Tyskland Leipzig, Kontoret for børn, familier og opdragelse, Tyskland Alle deltagere og samarbejdspartnere har ydet bidrag l de internaonale møder. De har givet kommentarer l undervisningsvejledningen og været med l at udvikle poliske anbefalinger l deltagerlandene. Vejledningen er også oversat l dansk, tysk og serbisk, og alle versioner kan læses online. Karin SchönpEug fra the Instute of Advanced Studies, Wien, har udarbejdet en evaluering af omkostningerne for børn, der vokser op med vold. Ud fra denne er der udviklet et lobbyistværktøj, der kan fås på GUFOVAs hjemmeside. Undervisningsvejledning Fagpersoner, der arbejder med børn, er måske ikke klare over, at de er specialister i at håndtere vold i hjemmet. En analyse af deres arbejdsbyrde med særligt fokus på vold i hjemmet viser, at næsten 80 % 34 af alle evalueringer i Storbritannien l besky=else af børn involverer børn, der lever med vold i hjemmet. Uanset om de=e bliver udtrykkeligt anerkendt eller ej, er fagpersoner, der beskæKiger sig med børnebesky=else nødt l at opbygge deres selvllid og evner, når de håndterer børn, der er udsat for vold i hjemmet, for at kunne yde en eIekv service. De=e giver også stø=e l den kvindelige forælder. For at gøre de=e er de nødt l at: Anerkende, at vold i hjemmet udgør en væsentlig årsag l skader på børn. Øge deres viden og bevidsthed om børns og unges behov, når de har været udsat for vold i hjemmet. Relatere de=e l kriseintervenon, direkte arbejde og langsigtet hjælp og stø=e i en bred faglig sammenhæng. Lære at overveje forbedringer l serviceydelser og andre ydelser l børn og kvinder. Overveje, hvordan mor-barn-forholdet kan fremmes for at understø=e børnenes behov. Forstå de komplekse behov for sikkerhed for børn (og kvinder) i forbindelse med kontakt med faderen både i overvejelser, udførelse og eKer dommerkendelse. Øge bevidstheden om, hvor mange forskellige børn og kvinder, der er påvirket af vold i hjemmet, overgreb og virkningen af sammenfaldende aspekter af undertrykkelse. Tænke i retning af børns udviklingsbane (fra før fødslen). Overveje påvirkningen på kvinder i forhold l påvirkningen på børn og omvendt. Anerkende, at moderskab kan være et mål for vold og overgreb i hjemmet. Anerkende omfanget og påvirkningen af vold før forældrene Ey=er fra hinanden, som nogle gange kan have døden l følge. Anerkende, at vedvarende konsekvenser såsom PTSD, kan blive forværret af andre former for undertrykkelse. 7 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Undervisningsvejledningens struktur Vejledningen er opdelt i tre hovedsekoner, der ser på: Hvad børn der lever med vold i hjemmet oplever, og hvad de har brug for. Hvordan det at leve med vold i hjemmet påvirker barnets forhold l moderen. Hvordan det at leve med vold i hjemmet påvirker barnets forhold l faderen. Skilsmisse kan godt afslu=e en kvindes forhold l en voldelig partner, men hendes børn kan fortsat have kontakt med deres far og de=e kan påvirke hendes og barnets liv væsentligt i mange år fremover. Derfor er der inkluderet et afsnit om børns (og deres mødres) problemer, eKer at forældrene er Ey=et fra hinanden, for at fremhæve den langvarige påvirkning, som voldelige mænd kan have på kvinder og børn mange år eKer separaon og skilsmisse. At overleve vold i hjemmet er mere end at afslu=e fysiske overgreb. At overleve betyder ikke kun at være i stand l at sæ=e navn på vold og overgreb, at nogen tror på én og at komme i sikkerhed. Det er også mere end at have adgang l sociale og straIeretlige mekanismer og de viggste forebyggende foranstaltninger mod vold, såsom voldsudøverprogrammer. Der kræves løbende adgang l praksk og teoresk hjælp l kvinder og børn gennem en række sammenkoblede tjenester og intervenoner. De=e sæ=er kvinder og børn i stand l at udvikle 'plads l handling' 35 i deres liv. Hver af de følgende 12 uddannelsesmoduler er lre=elagt som heldagsarrangementer, så der også er d l netværksdannelse. Beslutningen om at aGolde modulerne som heldagsarrangementer blev truIet som et resultat af pilo=ræning og evaluering af træningsmodulerne i Østrig, England og Tyskland. Pilo=ræningen viste klart, at det at give fagpersoner d l at diskutere emnerne var en kolossal fordel. Deres egne bekymringer og usikkerhed kan overvejes uden pres for at træIe en re0dig, livsændrende beslutning med at sikre et barns trivsel. Denne mulighed sæ=er dem i stand l at føle sig bedre kvali-cerede og sikre på at kunne håndtere komplekse og alvorlige problemer. Desuden er det værdifuldt at muliggøre, at fagpersoner fra frontlinjen uformelt kan udveksle erfaringer med deres lokale kolleger fra forskellige instanser. Modulerne og undermodulerne giver også plads l pauser med forfriskninger og d l at mingle og cha=e. Lokale, uformelle netværk kan være en kilde l stø=e i en krise om barnets trivsel og øge professionelle kompetencer l at -nde løsninger ved forbedret tværfagligt samarbejde. Der -ndes måske samarbejdsprotokoller på organisaonsniveau, men mellem frontlinjemedarbejdere er det kommunikaonen, de skal kunne stole på. Disse ansa=e har brug for at udvikle en forståelse for de andre instansers roller, ansvar, prioriteter og pres. Rigelig d l pauser blev vurderet som meget værdifuldt af de deltagere, der var så heldige at deltage i prakske undervisningssamlinger. Men hvis det er nødvendigt at aGolde uddannelsen på kortere d, kan hvert modul inddeles i to, så første modul indeholder Introdukon og Gruppearbejde 1, og det andet modul indeholder Gruppearbejde 2 og Afslu=ende gruppearbejde. Et andet alternav er, at indholdet af Gruppearbejde 1 kan fremføres af arrangøren i en længere introdukonsamlingen. Det er af uvurdérlig betydning at give d nok l uformel netværksdannelse og diskussioner for at udvikle et robust, lokalt stø=esystem for kvinder og børn. Derfor anbefales det at aGolde undervisningen som heldagsarrangementer. 8 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Formålet er at bringe fagpersoner sammen lokalt, så de kan danne et netværk. Disse undervisningsmoduler er målre=et tværfaglige lokale grupper af frontlinjemedarbejdere, der er i kontakt med børn, såsom socialrådgivere, skolelærere, børnehavepædagoger, dagplejere, sundhedspersonale, polibetjente, familieretsjurister, ungdomsmedarbejdere, børne- og familierådgivere samt andre fagpersoner. Undervisningen er også ny0g l at stø=e medarbejdere og personer, der arbejder uformelt med børn som f.eks. i sportsklubber. Et barn vælger ikke at kontakte en voksen baseret på den voksnes professionelle kvali-kaoner. Det kan for eksempel ske, at et barn betror sig l cafeteriedamen i skolen eller l den frivillige, der leder juniorfodboldholdet. Disse personer skal også være i stand l at give passende svar og straks berolige barnet, inden de videregiver den bekymrende oplysning l nogen, der kan håndtere problemet. Undervisningen er specielt udformet sådan, at den opfylder behov både hos fagpersoner med masser af erfaring med at håndtere problemet samt hos dem, der har mindre eller ingen erfaring med det. Hvert af modulerne følger det samme format. For at lskynde l interakon vil deltagerne blive inddelt i mindre grupper. Man skal være omhyggelig med at fremme tværfaglig netværksdannelse ved opre=else af grupperne. Hver gruppe skal så vidt muligt bestå af en blanding af forskellige fagpersoner fra forskellige organisaoner og med forskellige niveauer af erfaring, dvs. både nyuddannede og personer med mange års erfaring. Den bedste stø=e l et barn, der oplever en hvilkenpersoner, der har forstand på barnets problemer. Fagpersoner har brug for muligheder for at danne netværk, så de kan udvikle evnen l at forstå, hvordan andre instanser arbejder, hvordan de ser problemet og hvilke prioriteter, de har. Når de=e er opnået, kan denne forståelse anvendes l eIekvt at forhandle den lokale stø=estruktur. Målet er en fælles begrebsdannelse for problemet, der kan danne basis for yderligere handling. De instuonelle barrierer for samarbejdet kan langsomt overvindes, når der opnås erfaring, der sikrer en bedre service for kvinder og børn. Konceptet Childhood House, der oprindelig er udviklet i Skandinavien, og allerede er indført i nogle byer i Tyskland, er én model l at forbedre tværfagligt samarbejde. I lfælde af mistanke om overgreb på et barn bliver barnet bragt l et sted, hvor det bliver undersøgt af en læge og interviewet af poliet og børneforsorgen. Alt de=e -nder sted i en bygning, der er designet så børnevenligt som muligt. De ansa=e er fagpersoner fra en række forskellige instuoner, der er specielt uddannet i at interviewe børn og disse interviews bliver optaget. Fagpersonerne udveksler dereKer oplysningerne indbyrdes, så det ikke er nødvendigt for børnene at gå fra den ene instans l den anden og gentage deres forklaring. På møderne blev der foreslået en forbedring af modellen: det ville være en fordel, hvis børnene kunne modtage forsat stø=e i de samme omgivelser. Som det er nu, anvendes disse Childhood Houses af fagpersoner, der undersøger overgreb på børn. Når de juridiske krav er opfyldt, skal den fortsa=e stø=e l barnet såsom rådgivning eller terapi arrangeres separat. Den slags fortsat stø=e kan variere fra det ene sted l det andet og generelt er der mangel på fortsat terapeusk stø=e l børn. Der er brug for, at disse tjenester bliver yderligere udviklet. 9 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Tværfaglige undervisningsmaterialer Det er meningen, at undervisningsmaterialerne skal leveres af personale fra instanser, der er specialiserede i vold i hjemmet. De kan nemlig trække på deres prakske erfaring med at arbejde med kvinder og børn, der har levet (eller lever) med vold i hjemmet. Det er nødvendigt med de=e niveau af indsigt og kvali-kaoner. Ikke kun, fordi de er i stand l at lføje ny indsigt og udvikling l undervisningsmaterialerne, som er relevant for en gruppe af lokale fagpersoner, men også fordi de forstår kontekstens bredde og dybde, så de kan håndtere udfordringerne lfredssllende. For eksempel er der en sgende tendens l at anvende medicin mod virkningen af vold i hjemmet. De=e kan føre l en individualisering af problemet snarere end en anerkendelse af sammenhængen med vold i hjemmet som forankret i strukturel ulighed mellem kønnene. Det gælder også, hvis man ser vold i hjemmet som et folkesundhedsproblem, der er overført fra generaon l generaon. Så anerkender man ikke, hvordan andre former for diskriminaon i samfundet baseret på race, klasse, køn og handicap (hver for sig og på kryds af hinanden) reducerer den enkeltes muligheder for at opnå forandring. 36 Det er meget nemmere at udtrykke sin frustraon over individuel manglende udny=else af rådgivning og muligheder for forandring, frem for at re=e sin frustraon mod årsagerne l den begrænsede adgang l ressourcer, der ser ud l aldrig at forandre sig. Mødernes struktur Det følgende diagram viser undervisningens struktur. Mellem hver af akvitetsblokkene skal der være rigeligt lange pauser med forfriskninger for at opmuntre deltagerne l at blande sig uformelt og danne netværk. 10 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Materialet, der er udfærdiget l at blive omdelt ved slutningen af den første gruppesamling, kan ændres af arrangøren før undervisningen, så det tager hensyn l lokale forhold, ny erfaring og udvikling. Materialet er ikke udtømmende og er beregnet l at supplere eksisterende viden samt give deltagerne nye aspekter og idéer at tænke over. Deltagerne skal lave lføjelser og tage dem med hjem, når undervisningen er slut. Arrangørerne bør inkludere en reference l GUFOVAs hjemmeside og EU-logo på alt udleveret materiale. EKer det sidste gruppearbejde bliver plakaterne sat op, og alle skal læse hver gruppes opslag. Som et alternav l plakater kan anvendes en opslagstavle med kort i forskellige udformninger eller et Eowdiagram etc. Igen er det op l arrangøren at beslu=e, hvilket format der skal anvendes, aGængigt af diskussionsemnet. Men det er viggt at have et visuelt referat af den legnede viden. Til slut skal arrangøren samle op på dagens indhold. I hvor høj grad har det været muligt for fagpersonerne at iden-cere hvilke ændringer, de kan foretage i deres arbejde for at forbedre serviceydelserne for børnene? I hvor høj grad har det været muligt at iden-cere de ændringer, det er nødvendigt at foretage for at opmere fagpersonernes indsats for børnene? Der kan kæmpes for disse ændringer indenfor organisaoner og lokale myndigheder, med lokalpolikere og folkengspolikere, hvis juridiske ændringer er påkrævet. Børnene er vores fremd - og de er værd at kæmpe for. Den didakske metode 37 er udarbejdet l at være interakv og smulere lokale grupper af fagpersoner l sammen at -nde løsninger l udfordrende sager om børnebesky=else. Instrukonerne l arrangørerne er en generel vejledning. AGængigt af hvem der deltager i undervisningen, kan det være nødvendigt at foretage ændringer i instrukonerne (især for den anden runde af gruppearbejde i hvert modul), da ikke alle de foreslåede spørgsmål er relevante. Indenfor hver af de tre kategorier (barn, mor, far) er der -re moduler, som hver for sig er re=et mod en speci-k situaon. Hvert modul er beregnet l at repræsentere en dags undervisning som følger: Hvad har børn brug for? Modul 1: I en kriseintervenon Modul 2: Ved mistanke om vold i hjemmet Modul 3: EKer at forældrene er Ey=et fra hinanden Modul 4: Ved mistanke om seksuelle overgreb Mor-barn forhold Modul 5: Indvirkningen af nær partnervold på en kvindes forældrerolle Modul 6: Mor-barn-forhold eKer vold i hjemmet. Modul 7: Svar for hele familien på vold i hjemmet: udvikling af kriske rammer Modul 8: Arbejde med mødre og børn sammen. Far-barn forhold Modul 9: Delt forældreskab eKer, at et forhold er brudt sammen på grund af vold i hjemmet Modul 10: Arbejde med fædre 11 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Modul 11: Barn-far-kontakt eKer at forældrene er Ey=et fra hinanden. Modul 12: Stø=e l børn i bestridte kontaktsager. 12 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Modul 1: Hvad har børn, der har levet eller fortsat lever med vold i hjemmet, brug for ved kriseintervention? Indledning Arrangøren byder gruppen velkommen l undervisningssamlingen og beder alle sige deres navn, navn på deres organisaon og hvilken slling de har i organisaonen. BageKer giver arrangøren en meget kort introdukon l emnet. De=e skal ikke vare længere end 10 minu=er, og følgende punkter skal nævnes: Børn, der lever med vold i hjemmet, er i øget risiko for at blive direkte udsat for fysisk, seksuelt og følelsesmæssigt overgreb. At være vidne l verbale, fysiske og seksuelle overgreb re=et mod ens mor, inklusive tvangskontrol, er overgreb på børn. Børn får langvarige skader ved at leve med vold i hjemmet og har brug for stø=e l deres egne re0gheder som ofre for vold i hjemmet. Børn er i risiko for fortsat at få alvorlige skader eKer forældrenes separaon og skilsmisse. Kom godt i gang EKer introdukonen inddeles deltagerne i grupper med -re eller fem i hver. Det er viggt, at grupperne består af en god blanding af personer med hensyn l deres faglige rolle og arbejdssted. Da undervisningen er re=et mod fagpersoner, der arbejder med børn, forventes de alle at have nogen erfaring med at arbejde med børn, der lever eller har levet med vold i hjemmet. Formålet med den første gruppearbejdssamling er at -nde ud af, hvad deltagerne allerede ved om emnet. Hver gruppe får udleveret den samme case l diskussion. De får d l at tale om, hvordan de forstår denne situaon, og hvilken erfaring de har med den. Samdig lærer de hinanden at kende og -nder ud af, hvilke ansvar og prioriteter, de forskellige deltagende instanser har, som er involverede i børnebesky=else. De skaber også en kontekst l det andet trin af ny informaon, der vil blive introduceret bageKer. Gruppearbejde 1 - Situation til diskussion De bliver indkaldt l at intervenere i en krise. Der har været vold og alle de involverede voksne er stærkt følelsesladede og stressede. Hvad har børn brug for i denne situaon? Den valgte situaon er med vilje vagt fremsllet og deltagerne kan overveje, hvordan de vil håndtere forskellige muligheder, f.eks. at moderen har akut brug for at komme på hospitalet, alle børnene er i førskolealderen etc. Gruppens opgave er at -nde en fælles forståelse af den givne situaon samt muligvis udveksle de forventninger, de har l undervisningen om at håndtere det. Under alle øvelserne skal arrangøren sikre sig, at deltagerne tager krydsfeltet i betragtning, så de imødekommer behov fra sorte og mindretalskvinder, børn af blandet herkomst så vel som kvinder 13 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) og børn, der har fysiske og psykiske problemer. Hver enkelt families speci-kke behov bestemmes af, hvordan disse (og andre faktorer) påvirker familiens evner l at få adgang l ressourcer og stø=e. Arrangørens rolle er at gå rundt i grupperne, ly=e med, lføje informaon om nødvendigt, lede diskussionen eller samle idéer. EKer et vist dsrum (alle skal have haK d nok l at bidrage), præsenterer hver gruppe et referat af deres diskussioner l de andre grupper. Disse præsentaoner giver arrangøren mulighed for at -nde ud af, hvem der ved hvad. Det er mindre kedeligt for dem, der allerede har stor erfaring eller viden om undervisningens indhold, fordi de kan bidrage mere l diskussionen. De, for hvem det er ny informaon, kan lære gennem diskussionen, så alle har mere eller mindre samme udgangspunkt. I løbet af præsentaonerne vil arrangøren måske referere l følgende punkter. Denne side kan kopieres (lføjes, ændres) og deles ud. EKer feedback og diskussion gives gruppen en god pause, hvor deltagerne kan følge op på punkter i en uformel diskussion. 14 Co-funded by the Rights, Equality and Cizenship Programme of the European Union (2014- 2020) Uddelt materiale M1:1 De bliver indkaldt til at intervenere i en krise. Der har været en voldssituation, og alle de involverede voksne er stærkt følelsesladede og stressede. Hvad har børn brug for i denne situation? Børn har brug for informaon. Børn har brug for at vide, at overgreb ikke er normalt, og at det ikke er deres skyld (selv hvis noget, de gjorde, udløste udbruddet). Børn har brug for at vide, hvor de kan gå hen og få hjælp - og hvem de kan kontakte i en krisesituaon. Børn skal kende deres re0gheder og hvad de kan forvente (for eksempel hvis poliet bliver lkaldt l hjemmet). I krisesituaoner skal børn hjælpes l at forstå, at ngene vil ændre sig, og l at forberede sig på mulige store ændringer i d