Du brænder for foreningsliv og interkulturel uddannelse. Du ser dig selv som idealistisk og selvstartende, og du har lyst til at prøve kræfter med at genopsætte, administrere og udvikle udvekslings- programmer efter at foreningen har været lukket næsten helt ned. Jobbet inkluderer lidt af det hele og kræver derfor en god mængde administrativt flair, samt evne til at holde hovedet koldt og skabe overblik. Vi skal have skabt struktur i vores indgående og udgående programmer, herunder formulere informationsbreve, oprette studentfiler og mange andre administrative opgaver. Du skal elske at få det bedste ud af de eksisterende værktøjer og være god til at skabe struktur, for vi skal have programmerne til at spille hurtigst muligt. Det er derfor en kæmpe fordel, hvis du har erfaring som frivillig i YFU eller en anden lignende organisation. Du er typen, der har lyst til selv at byde ind og sætte igang, og det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser for opgaverne, når vi skal genopbygge og måske endda genopfinde vores forening. Derfor skal du også være god til at prioritere. Du er effektiv, målrettet og engageret, og så er du ikke bange for at tage telefonen og ringe rundt til en masse skønne mennesker, for sandsynligvis kommer du også til YFU Danmark søger en energisk og drivende programkoordinator til i samarbejde med foreningens frivillige at udvikle foreningen og servicere unge på vores internationale skole- og familie-udvekslingsprogrammer. Programkoordinator at arbejde med både medlemshvervning og anden rekruttering. Du bliver en del af YFUs nye sekretariat under ledelse af Interim National Director Mads-Erik Schiønnemann. Så du er i gode, erfarne hænder med rig mulighed for sparring. Samtidig har du også fornøjelse af en engageret bestyrelse, der alle løfter med på det operationelle, og så selvfølgeligt alle de mange helt igennem fantastiske frivillige - unge som gamle - der har meldt sig på banen med lyst til og mod på at genskabe YFU Danmark, så vi kan ”rise like a phoenix”. Med andre ord er her en helt unik mulighed for at gøre din hobby til dit levebrød for en periode. Stillingen er travl og på fuld tid, og medfører også aften- og weekendarbejde, men til gengæld også en vis fleksibilitet til at planlægge din egen arbejdstid. Ansættelsen er som udgangspunkt tidsbegrænset frem til 30. juni 2021. Vi tilbyder sundhedsforsikring og 8% pension. Din arbejdsplads vil som udgangs- punkt blive YFU-Huset i Tommerup, eller en alternativ arbejdsplads i en anden landsdel efter nærmere aftale. Opstart er hurtigst muligt og gerne 1. januar 2021 Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du ringe til Mads-Erik på 7199 0227. Vi tager imod ansøgninger på jobs@yfu.dk frem til nytår, men afholder løbende samtaler, og ansætter når vi har fundet den rette kandidat.